Selvom der har været mange flotte ord og skåltaler om at styrke den danske naturindsats, så kniber det i den grad med konkrete resultater. Det viser en ny analyse af, hvordan det gik med den danske opfyldelse af FNs naturmål fra 2010, der skulle være nået i år 2020, som WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening har lavet.

Målene handler om, hvordan man grundlæggende får vendt tilbagegangen i biodiversitet. Der er blandt andet specifikke mål om at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, skabe et bæredygtigt landbrug, genoprette ødelagte naturområder, og afsætte den tilstrækkelige finansiering til naturformål.

Men den danske indsats for at opfylde målene dumper altså med et brag, for blot ét ud af de 20 mål er opfyldt – uanset de alle blev aftalt og underskrevet for 10 år siden.

– Vores analyse viser desværre, at den danske naturindsats har fejlet eklatant i forhold til de internationale mål om at vende tilbagegangen for naturen, som vi har forpligtiget os til. Det er svigt, som skiftende regeringer har ansvaret for, og som i sidste ende har katastrofale følger for den danske natur og biodiversitet. Rapportens konklusioner understreger, at der nu i den grad er brug for at det nuværende flertal leverer på de grønne løfter fra valgkampen, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Find biodiversitetsbarometeret her:

Biodiversitetsbarometer 2020

Flere mål i tilbagegang

Det eneste mål, der er opfyldt, er mål 16 om adgang til genetiske ressourcer, mens mål 9 om indsats mod invasive arter er på vej mod opfyldelse. Ellers er der ikke mange lyspunkter. For resten af målene er Danmark langt fra i mål, og for 7 af målene er der direkte tilbageskridt.

Det gælder blandt andet mål 4 om bæredygtig produktion og mål 11 om naturbeskyttelse.

– Vi mister arter, levesteder forsvinder, og økosystemerne bliver mere og mere skrøbelige. Det er nu politikerne skal tone grønt flag og gøre en indsats for naturen. Biodiversitetspakken skal forhandles snarest, og det er blandt andet helt oplagt, at den indeholder en ny biodiversitetslov, siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.

Lavere end FNs gennemsnit

Fristen for naturmålene var oprindelig 2010, men da hverken Danmark eller andre lande var i nærheden af målet dengang, blev det besluttet at forlænge målene til 2020.

Men 10 år ekstra har altså ikke rykket nævneværdigt på den danske indsats:

– Den danske naturindsats har sådan set stået på standby i lang tid, i hvert fald hvis man måler på den overordnede tilstand af naturen. Vi skal virkelig til at tale om en gevaldig opprioritering af naturen på den kommende og de mange efterfølgende finanslovsforhandlinger, så vi får store, sammenhængende naturområder, urørte skove, urørt hav og et uafhængigt biodiversitetsråd, der kan sikre, at Danmarks nationale og internationale indsatser for bedre biodiversitet følger forskningen og skaber resultater, siger Bo Øksnebjerg.

I alt 196 lande er tiltrådt FNs Biodiversitetskonvention og naturmålene for 2020. Og det er ikke bare Danmark, men en række andre lande, der har massive problemer med at opfylde målene. FN laver selv en rapport om målopfyldelsen globalt, der netop er offentliggjort, og her er der en smule mere fremgang at spore, om end rapporten konkluderer, at ingen af målene nås samlet set.

6 ud af 20 mål er ifølge FNs egen analyse delvist indfriet, men det ser stadig skidt ud, og rapporten konkluderer at ”Hastigheden hvormed vi mister biodiversitet har ikke været hurtigere I menneskets historie og presfaktorerne intensiveres fortsat”.

Status i 2020 – få måneder før målene skal være opfyldt:

• 17 mål af 19 vurderede Aichi-mål kommer Danmark ikke i mål med inden udgangen af 2020. Det er alle mål, der vedrører beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af arter, levesteder og økosystemer. Dvs., der mangler tilstrækkelige indsatser for kortlægning og værdisætning af økosystemtjenester, bæredygtig forvaltning, effektiv naturbeskyttelse, genopretning af natur, beskyttelse af arter og fjernelse af skadelige incitamenter er utilstrækkelig m.m.
• 1 mål vurderes som på vej mod opfyldelse (mål 9 om indsats mod invasive arter).
• 1 mål vurderes som opfyldt (mål 16 om tiltrædelse af Nagoya-Protokollen om adgang til genetiske ressourcer).
• Siden forrige biodiversitetsbarometer fra 2017, er der efter vores vurdering sket fremskridt på 2 ud af de vurderede 19 Aichi-mål.
• Siden forrige biodiversitetsbarometer fra 2017, er der efter vores vurdering sket direkte tilbageskridt for 7 ud af de 19 vurderede Aichi-mål.
• Siden for forrige biodiversitetsbarometer fra 2017, er der efter vores vurdering ikke sket forbedring for 10 ud af de 19 vurderede Aichi-mål.
• 1 mål er ikke vurderet på grund af manglende relevans i Danmark (mål 18 om oprindelige folks viden).

De største udfordringer for den danske biodiversitet

Biodiversiteten er i frit fald, det gælder det meste af verden og Danmark er ingen undtagelse. De primære årsager og udfordringer for biodiversiteten i Danmark er iflg. danske biodiversitetsforskere [i]:

• Mangel på plads – blot 0,5-1% af Danmarks landareal og 0,02% af havarealet er 100% dedikeret til natur.
• Naturområderne er for ensartet og mangler sammenhæng i både tid og rum (kontinuitet).
• Naturområderne påvirkes negativt af dræning og afvanding.
• Der mangler generelt mangel på store nøglearter og deres funktion i naturen – især store græsædere og browsere.
• Naturen påvirkes negativt af udledning af miljøfremmede stoffer og især af næringsstofbelastning.

Sådan har vi vurderet indsatsen

Vurderingerne af de 20 Aichi-biodiversitetsmål er foretaget af natur- og miljøeksperter ved Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden. Vurderingerne er sket på baggrund af de retningslinjer, som FN har udviklet til bedømmelse af de 20 Aichi-mål og de dertilhørende delmål. Retningslinjerne fremgår af guiden ’Quick Guides to the Aichi Biodiversity Targets’ [ii].

Vi har for hvert delmål givet en vurdering af hvor langt, den danske regering er kommet med udmøntningen og opnåelsen af målene her mere end halvvejs gennem 2020. Baseline er sat til 2010, hvor de 20 Aichi-mål blev vedtaget. Vi giver en karakter for vurderingen efter en 5-trinsskala, hvor 5 er bedst og 1 er dårligst. Karaktergivningen følger en international anerkendt metode fra Global Biodiversity Outlook 4 [iii] Den samlede vurdering for et Aichi-mål, er sket ved simpelt gennemsnit af de aktuelle delmål efterfulgt af afrunding til nærmeste hele tal.

Biodiversitetsbarometer 2020

Referencer:

[i] http://www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2020/06/Genopretning_ekspertudtalelse_22-Juni-2.pdf

[ii] Secretariat of the Convention on Biological Diversity (2013): Quick guides to the Aichi Biodiversity Targets. Version 2. 2013.  https://www.cbd.int/doc/strategic-plan/targets/compilation-quick-guide-en.pdf

[iii] Secretariat of the Convention on Biological Diversity (2014): Global Biodiversity Outlook 4. A mid-term assessment of progress towards the implementation of the Strategic Plan for Biodiversity 2011-2020, Montréal, 155 pp. https://www.cbd.int/gbo/gbo4/publication/gbo4-en-hr.pdf