Jeg kan huske en dag i min barndom. Jeg havde kigget op i et æbletræ i haven, som var proppet med nogle mærkelige fugle, jeg ikke havde set før. Jeg gik ind og spurgte min far, hvad i alverden det var for nogen. Han svarede, at det vidste han heller ikke. Så slog jeg op i hans fuglebog og fandt ud af, at det var noget kaldet en sjagger. Efterfølgende tænkte jeg, at det var da egentlig meget sejt, at jeg helt selv kunne finde svaret. Det var i øvrigt sådan en rigtig gammel, slidt lorte-fuglebog, min far havde, som han sikkert havde købt antikvarisk.

Efter den oplevelse, som var lidt af en succesoplevelse for mig, begyndte jeg at slå andre fugle op, som fløj rundt i nabolaget. Blandt andet så jeg en fugl styrtdykke ned mod jorden og komme op med en mus i kløerne. Vildt fascinerende. Det viste sig at være en tårnfalk, og det pirrede min nysgerrighed. Jeg begyndte at kigge i flere og flere bøger om dyr, og tænkte, ”hold kæft, hvor kunne jeg godt tænke mig at se en ræv i virkeligheden. Ej, hvor ville det være fedt at se et vildt rovdyr i Danmark.”

Jeg er opvokset på Amager, så min forbindelse til naturen er helt klart også kommet af at opdage Amager Fælled. Vi var en gruppe af kvarterets drenge, som racede rundt på cykler sammen. Og vi havde hørt, at der var en rovfugl kaldet blå kærhøg, som man kunne være heldig at se derude. Og det skal lige siges, at blå kærhøg er sådan en meget, meget smuk rovfugl, som vitterligt er blå – og det er der altså ikke mange rovfugle, der er. Vi blev enige om, at det kunne være rimelig sejt at se den. Så vi cyklede ud for at lede efter den og kørte Amager Fælled tyndt for at få et glimt af denne her helt særlige blå rovfugl. Og det var jo helt tåbeligt, for vi havde ikke kikkerter eller noget som helst. Men på et tidspunkt var vi faktisk heldige at se en blå kærhøg. Rigtig tæt på, og vi var helt begejstrede og oppe at støde over det.

Interessen blev større og større, og jeg begyndte også at kigge på dyrelivet i udlandet. Noget som sikkert også blev ansporet af, at mine forældre var meget begejstrede for Frankrig. De ville gerne på bilferie i det franske, så jeg overtalte dem til at tage til Pyrenæerne, fordi jeg havde fået en fremragende idé. Jeg syntes, det var helt fantastisk, at man kunne se gribbe i Sydfrankrig. Mine forældre var ikke specielt fugle- eller dyreinteresserede, men ikke desto mindre kørte vi den lange vej ned til De Franske Pyrenæer for at se gribbe. Og det var hele køreturen værd, hvis du spørger mig.

En glad fuglenørd

Sebastian Klein er født i 1972 og er en af Danmarks førende naturformidlere. Han har i mere end 20 år lavet børneprogrammer til DR, og så er han forfatter til en lang række bøger om dyr og natur til børn i alle aldre, senest bogen ”Verdens 100 Mest Truede Dyr”, hvor indtjeningen for salget doneres til WWF Verdensnaturfonden. Køb bogen her.

Foto: Carsten Bundgaard