Climate Savers er WWF’s globale klimaprogram, der har til formål at gøre virksomheder til ledere af den grønne omstilling.
Climate Savers programmet er for virksomheden, der ønsker at gå forrest i overgangen til en fossilfri fremtid og positionere sig i spidsen for erhvervslivets klimaindsats under opbakning af WWF.

Sammen med WWF’s netværk af eksperter sætter virksomheden ambitiøse og videnskabeligt baserede mål for at reducere sin egen udledning af drivhusgasser. Disse mål opnås bl.a. ved at sænke energiforbruget, udnytte energien mere effektivt og bruge mere vedvarende energi. Virksomheden påtager sig desuden opgaven at påvirke sin forsyningskæde og industri i en mere bæredygtig retning, og bliver dermed en forandringsagent inden for sin indflydelsessfære.

På nuværende tidspunkt er 28 internationale virksomheder tilknyttet Climate Savers. Fra 1999 til 2012 bidrog virksomheder tilknyttet Climate Savers til udledningsreduktioner svarende til mere end 100 millioner ton CO2. Det er omkring 2,5 gange så meget som Danmarks årlige CO2-udslip.

Climate Savers-programmet er beviset på, at økonomisk vækst og faldende CO2-udledning kan gå hånd i hånd.

KONTAKT
Anne Scharfe
CSR & Corporate Partnership Manager

WWF-Denmark

+45 31 76 10 30

Email Anne

CORPORATE PARTNERSHIP REPORT 2016

WWF-Denmark Corporate Partnership Report 2016
PDF 17.00 MB

LÆS MERE OM CLIMATE SAVERS

Climate Leadership Case Study
PDF 690 KB

CS Employee Engagement
PDF 1.14 MB

Læse mere om vores Climate Savers partnerskab med LEGO: