Levende Natur, marts 2021


Vi mennesker har meldt krig mod naturen. Og lykkes vi med at flytte frontlinjen længere og længere ind over naturens grænser, ryger vi selv med i faldet. Hvordan slutter vi fred med naturen?
I dette nummer af Levende Natur kan du læse mere om naturkrisen og blive klogere på, hvordan vi kan skabe en verden i balance med plads til både mennesker og natur.
Tilbage i foråret 2020 rullede eksperimentet ”Danmarks Vilde Haver”, og det blev en kæmpe succes. I år bliver det endnu vildere.
Læs med om det spirende koncept, og få gode råd og erfaringer fra sidste års deltagere.
Det er også i marts-nummeret, vi stiller skarpt på Australiens største naturkatastrofe, hvor skovbrandene i 2019 og 2020 havde fatale konsekvenser for landets natur og dyreliv.
Oplev katastrofen helt tæt på og hør, hvordan vi i WWF forsøger at genoprette dyrelivet og landets unikke naturområder.
Rigtig god læselyst!
Med venlig hilsen
Maria Houen Redaktør, WWF Verdensnaturfonden