Deprecated: trim(): Passing null to parameter #1 ($string) of type string is deprecated in /var/www/www.wwf.dk/www/wp-content/plugins/wordpress-seo/src/presenters/canonical-presenter.php on line 49
01/06/2022

Levende Natur, juni 2022

I år er det tigerens år, og derfor er det en god anledning til at sætte fokus på det mest ikoniske vilde dyr i verden. Det gør vi med en baggrundsartikel i denne udgave af Levende Natur, hvor vi sætter spot på en ny trussel, der truer med at slå vores hårde arbejde for tigeren tilbage til start.

Skovene i Sydøstasien er på få år blevet fyldt med snarer, som er en snoet metalwire, der bliver sat ud for at fange tigere. Det er en brutal måde at dræbe de smukke dyr på. Jo mere de forsøger at kæmpe sig fri, desto mere strammer fælden. Hos WWF kalder vi det en snarekrise, da der ikke er dale om få, spredte snarer, men om tusinder og atter tusindvis af snarer sat ud af professionelle, organiserede kriminelle. Læs mere om krisen, og hvordan vi kæmper for at få bugt med den i dette nummer af Levende Natur.

Som noget nyt giver vi dig også i juni-udgaven og fremover fem konkrete gode nyheder fra vores arbejde i hele verden. Lige fra Danmark til Madagaskar. For os er det uhyre vigtigt, at alle I faste støtter kan se, hvad jeres støtte går til, og hvordan penge kommer ud i den store verden og gør en kæmpe forskel for naturen og verdens vilde dyreliv.

Tusind tak for din støtte og god læselyst!
Maria Houen Andersen
Redaktør, WWF Verdensnaturfonden