24/06/2024

Levende Natur, juni 2024

Junimagasinet er fyldt med gode historier om vores arbejde for naturen. Men du kan også finde et par gode guides.

Den ene skal du læse, hvis du holder ferie i Danmark, men mangler et par gode udflugter. Find ud af, hvor du kan se gutefår, klokkefrøer og vandre i en troldeskov. Vi har bedt en håndfuld eksperter fremhæve de steder, der skal ses, når dit hjerte banker for fredede, danske arter og storslåede landskaber.

Sørg også for at læse artiklen om, hvordan vi redder koalaer ved hjælp af ild i Australien. Det lyder modsætningsfyldt, at brand skal redde natur og dyr, men den er god nok. I samarbejde med det oprindelige folk i Australien og nogle gutter fra dronevirksomheden Robotto i Aalborg redder vi koalaer fra de såkaldte ‘megafires’.

Har du nogensinde tænkt over, hvordan Danmark ville se ud, hvis naturen fik lov at bestemme? Det får du et bud på i denne udgave, hvor arkitekter og billedkunstnere har ladet naturen komme i første række! Læs artiklen, hvis du vil nørde med på en lidt vild vision.

Rigtig god læselyst!

Med venlige hilsener Maria Houen Andersen Redaktør, WWF Verdensnaturfonden