01/12/2018

Levende Natur, december 2018

I decembernummeret af Levende Natur kan du læse om regnskovens bulderbasse, nemlig Sumatranæsehornet. Økosystemet i regnskoven er afhængig af det tre meter lange dyr, fordi den er med til at skabe levesteder for mindre dyr og insekter. Men næsehornet er på grænsen til udryddelse og skal finde kærligheden, hvis den skal overleve. Læs hele artiklen på side 6.

Stå tidligt op og drag med WWF på ekspedition efter de lyserøde delfiner på side 12. Ekspeditionen starter allerede klokken 02.30 om morgenen, men selvom delfinernes lyserøde farve skiller sig ud, er de hverken nemme at finde eller fange i det mudrede vand.

Du kan også søge mod det kolde nord på side 20, hvor du kan læse om, hvor afgørende havisen er for næsten alt liv på Arktis. På grund af klimaforandringerne kan helt isfrie somre desværre blive en realitet i 2040 – på nær et sted, ‘The last Ice Area’. Find ud af, hvorfor netop dette område er særligt vigtigt at passe på.