Danmark er omgivet af hav. Men de færreste tænker over det unikke liv, de danske farvande rummer. Vidste du for eksempel, at der i Vesterhavet, Skagerrak og Kattegat findes sømrokker? En art, der har svømmet på Jorden i tusindvis af år. Inden du bliver alt for glad, skal du dog vide, at bestandene bliver mindre og mindre. Rokker er nemlig følsomme overfor fiskeri, fordi de går i nettene som bifangst.

Derfor har WWF Verdensnaturfonden og H&M siden 2018 samarbejdet om at sætte fokus på det fascinerende dyr og skabe en bedre beskyttelse af rokkerne. Samarbejdet har indebåret et “rewilding projekt”, hvor WWF har opdrættet og sat sømrokker ud.

I august 2020 satte WWF de første sømrokker ud i Kattegat med kongelig assistance fra vores præsident, H.K.H. Kronprinsesse Mary, og i maj 2022 sætter vi endnu flere sømrokker ud fra det nordlige Djursland.

Færre poser - flere sømrokker

Uden at vide det har du måske støttet projektet. Det har nemlig været finansieret af et gebyr på poser, som H&M og WWF introducerede i 2018. Siden har H&M i Danmark både reduceret deres poseforbrug med 60 procent og samlet penge ind til sømrokkeprojektet. Det har inspireret andre tøj-virksomheder til at følge trop. Og i dag er der ingen løftede øjenbryn, når de skal betale for en pose.

Sømrokkerne viser vejen

Projektet har haft som mål at gøre danskerne mere bevidste om den naturrigdom, vores have rummer og motivere os til sammen at bevare og beskytte den eksisterende biodiversitet. Samtidig har de udsatte sømrokker givet os vigtig viden, så vi kan beskytte dem bedre i fremtiden.

 

Hvad er op og ned på sømrokken

Sømrokken (Raja clavata) er en af de mest almindelige rokkearter i de danske farvande. Den lever kystnært i det meste af Østatlanten, Middelhavet og hele vejen ned langs Afrikas vestkyst. Rokken er brunlig med mørke og lyse pletter, og den har små torne (derfor referencen til søm i navnet) ned langs ryggen.

 

Bestanden af sømrokker er faldet markant, særligt i Nordsøen, og sømrokken vurderes nu på globalt plan som ’Nær Truet’. Rokkerne er nemlig sårbare overfor fiskeri. De går ofte i nettene som bifangst, hvorefter vingerne sælges. Fanges rokkerne i store mængder, kan det true deres fremtid, da rokkerne vokser langsomt, bliver sent kønsmodne og får få unger.

Rokkerne har svømmet i havet lige siden, dinosaurerne havde deres gang på Jorden, og nu kan vi over et par menneskegenerationer risikere at gøre en ende på deres liv, hvis ikke vi gør os umage med at passe bedre på dem.

Mød en sømrokke

Du skal være mere end almindelig heldig, hvis du skal få øje på en sømrokke i det åbne hav her i Danmark. Tag i stedet i Kattegatcentret, og se de rokker, Kattegatcentret har i deres akvarier. Hold øje med Kattegatcentrets program, hvor der løbende annonceres spændende rokkeaktiviteter.

 

De tjekkede sømrokker

De sømrokker der siden 2018 er sat ud i Kattegat, har været gennem lange tjeklister, der har sikret, at sygdomme, parasitter eller andet ikke har skadet havets økosystem. Derudover er der også foretaget DNA-undersøgelser af projektets sømrokker og de sømrokker, der allerede lever i Kattegat, så de passer sammen genetisk.

Vi har samarbejdet med Kattegatcenteret i Grenå omkring avlsarbejde. Og Kattegatcentrets dyrepassere og biologer har varetaget det daglige dyrehold. Sømrokkerne er blevet udstyret med særlige tags, såkaldte floytags, så vi fremover kan lokalisere dem.

Hvis en rokke går i nettet

I Skagerrak og Kattegat er det forbudt at fange sømrokken, men i andre farvande er det tilladt. Får du en sømrokke i nettet, skal du sætte den ud igen, hvis den er levende. De er ret sejlivede og kan godt overleve en rutsjetur fra net til båd og ud igen. Husk også at notere det i din logbog, uafhængigt om den sættes ud eller landes. Med dine observationer får biologerne nemlig bedre viden om bestanden.