Kom på lyttetur i Geding-Kasted Mose

Du kan komme med WWF Verdensnaturfonden ud at opleve ét af vores danske naturprojekter, hvor du vil få mulighed for at se (og lytte til) løvfrøerne, der kvækker i mosen.

Torsdag den 16. maj kl. 20:30- 22:30 tager biolog og paddeekspert Peer Ravn alle interesserede med på løvfrøtur i mosen.

Vi besøger nogle af løvfrøens mange ynglesøer, og hvis vejret tillader det, kommer vi til at høre et kvækkekor af frøer samt diverse fugle som nattergal og gøg. Vi vil formentlig også se stor vandsalamander.

Siden 2022 har WWF Verdensnaturfonden arbejdet i Geding-Kasted Mose og etableret 15 nye ynglesøer og plantet egetræer, hunderose, hvidtjørn og brombær, som er løvfrøens foretrukne sommerlevested. Derudover har vi påbegyndt et omfattende opdræts- og udsætningsprogram, som skal styrke bestanden af løvfrøer i området.

Aarhus Kommune deltager også på turen.

Tilmeld dig her

Lytteturen i Geding-Kasted Mose finder sted torsdag den 16. maj kl. 20:30-22:30. 

Mødested: Kasted Byvej 32, (følg skiltene)

Husk gummistøvler, en lommelygte og om nødvendigt en regnjakke, myggebalsam, kaffe og kage.

Vi forventer at gå to-tre kilometer i løbet af aftenen, men der er mulighed for at vende om undervejs. Turen er ikke egnet for gangbesværede.

Lyt på løvfrøer

Ved underskrift accepterer jeg WWF Verdensnaturfondens privatlivs- og cookiepolitik, samt at modtage nyhedsbreve fra WWF.