Den netop indgåede aftale ved FN’s biodiversitetskonference i Montreal indeholder et overordnet globalt mål om at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 samt at beskytte 30 procent af verdens land, ferskvand og havareal i 2030.

“Det er enormt vigtigt med det ambitionsniveau, hvis vi skal gøre os håb om at stoppe og vende naturkrisen. Det svarer til Paris-aftalens 1,5 graders mål for klimaet og er helt afgørende for at sikre den nødvendige handling på tværs af lande og sikrer samtidig, at de enkelte lande kan holdes ansvarlige.” Sådan lyder det fra Bo Øksnebjerg, WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, der har været til stede under forhandlingerne, som startede d. 7. december.

Styrkede rettigheder for oprindelige folk

Aftalen indeholder også en række styrkede mål på blandt andet forurening og oprindelige folks rettigheder, men WWF Verdensnaturfonden er bekymret over, at den ikke sikrer nok finansiering og høje nok ambitioner på arter og fodaftryk.

“Lad mig først understrege: Verdens natur har fået sit eget Paris-mål, hvor 30 procent af verdens natur både til land og havs skal være beskyttet i 2030. Det er godt nyt og samtidig indeholder aftalen styrkede mål på blandt andet forurening, næringsstoffer, oprindelige folks rettigheder samt rettigheder til indkomster fra gener, der stammer fra naturen,” forklarer Bo Øksnebjerg og fortsætter.

“Også på finansieringen, der skal sikre, vi når det overordnede mål, er der sket fremskridt under forhandlingerne. Det gælder ikke mindst at omlægge subsidier for 500 milliarder US-dollars, der i dag går til naturødelæggende formål. Men jeg frygter, at der alligevel ikke er afsat de nødvendige midler til at komme helt i mål. Samtidig er aftalen heller ikke blevet helt så ambitiøs, som vi havde håbet på i forhold til at stoppe tilbagegangen af vilde dyr og planter og vende den til fremgang. Heller ikke ambitionerne om at reducere det globale fodaftryk fra vores produktion og forbrug ser ud til at være ambitiøst nok,” lyder det fra Bo Øksnebjerg.

Der skal handling bag

Kunming-Montreal-aftalen repræsenterer en vigtig milepæl i arbejdet for at bevare ​​verdens natur, og biodiversitet har aldrig været så højt på den politiske og erhvervsmæssige dagsorden, som den er i dag. Det er positivt, men der er en risiko for, at aftalens mål undermineres af langsom implementering og manglende mobilisering af de lovede ressourcer. Det er derfor helt afgørende, at der nu sættes handling bag ordene i aftalen.

EU har forhandlet sammen i Montreal, og nu er det tid til, at EU-landene udarbejder nationale planer for, hvordan de enkelte lande bidrager både til den globale aftale og til EU-målene. Både dem, der allerede er vedtaget, og dem der er på vej i forbindelse med EU’s naturgenopretningslov.

Danmark skal følge op med ambitiøse planer

“Der er ingen tid at spilde. Alle lande, herunder Danmark, skal leve op til Kunming-Montreal-aftalen. Det nytter ikke noget, at implementeringen forsinkes af de lokale regeringer, eller at lande gør mindre i deres egne lande og dermed overlader det til andre at tage broderparten af arbejdet. I Danmark har vi kun få procent reelt beskyttet natur, og det er vigtigt, at den nye regering omsætter aftalen til ambitiøse nationale planer og politikker, der står mål med omfanget af naturkrisen. Desuden bør Danmark ligesom resten af verden opdatere nationale biodiversitetsstrategier og handlingsplaner, så de stemmer overens med aftalen og EU’s tilsvarende indsatser og mål, der skal vende tabet af biodiversitet inden 2030,” fortæller Bo Øksnebjerg og fortsætter.

Naturen i EU skal på ret køl

“I EU har vi nu chancen for at bringe vores natur tilbage ved – udover de allerede fastsatte mål – at vedtage en stærk og ambitiøs naturgenopretningslov på morgendagens møde mellem EU’s miljøministre. Her bør medlemslandene leve op til den nye globale aftale og støtte Kommissionens forslag om at genoprette mindst 20 procent af EU’s land og mindst 20 procent af EU’s havområder inden 2030 med ambitiøse mål for alle økosystemer.”

I morgen mødes EU’s miljøministre og har for første gang mulighed for at udveksle synspunkter om forslaget til EU’s naturgenopretningslov. Forslaget blev fremlagt af Europa-Kommissionen i juni 2022 og indeholder juridisk bindende genopretningsmål for forskellige økosystemer i hele EU og er en kærkommen mulighed for at genoprette EU-landenes udsatte natur.