Når Frank Erichsen smører madpakker til børnene, foregår det i et køkken, han selv har snedkereret af gamle fyldningsdøre. Taget på huset har han selv lagt med genbrugstegl, og lige for tiden er han i gang med at bygge sin egen vindmølle. Lige for tiden er måske så meget sagt, for indtil videre har det stået på i seks til syv år, og Frank Erichsen har ingen anelse om, hvornår den er færdig. Vindmøllen er ‘kronen på værket’ på Kastaniegaarden, hvor manden, de fleste kender fra DR’s programmer, i snart tyve år har levet et liv med det altoverskyggende pejlemærke at være så selvforsynende som muligt, mens han bygger og renoverer primært med genbrugsmaterialer.

“Vindmøllen er den sidste rest af en kæmpe staldbygning, som vi langsomt har pillet fra hinanden, og den har leveret mursten til alle mulige andre projekter her på gården,” forklarer Frank Erichsen. Han tænker sig om et øjeblik og fortsætter så:

“I vores år på gården her har vi aldrig nogensinde købt nye mursten. Vi har renset og genbrugt i omegnen af 20.000 mursten i årenes løb.”

Vi kan ikke gå på vandet

Hvert eneste år bliver der bygget over 30.000 nye boliger i Danmark. Byggeriet er i dag ansvarlig for 37 procent af de globale CO2-udledninger, 34 procent af det globale energiforbrug og cirka en tredjedel af verdens affaldsproduktion. Det har enorme konsekvenser ikke bare for klimaet, men også for naturen, der skal levere ressourcer til byggeriet og belastes af den enorme produktion.

Analyser fra Realdania viser, at der er potentiale for at etablere op mod 70.000 boliger i Danmark frem mod 2040 gennem den eksisterende bygningsmasse, og at det i øvrigt altid er bedre at renovere end at bygge nyt.

Vi skal i det hele taget vænne os til både at bygge, bo og renovere markant anderledes end i dag, hvis vi i fremtiden skal lykkes med at leve i balance med klimaet og skabe plads og fred til naturen, forklarer Ellen Braae, der er professor i landskabsarkitektur og forsker i byplanlægning inden for de planetære grænser.

“Vi har allerede de byggede kvadratmeter, vi har brug for i Danmark. De ligger bare ikke altid de rette steder eller er indrettede, som vi har behov for. Men vi skal vænne os til at bruge det, vi har,” siger hun.

Den store udfordring herhjemme er ifølge Ellen Braae, at vi ikke har sat nogle ordentlige rammer for byggeri og byudvikling. Vi har med andre ord skabt et system, der overhovedet ikke er bæredygtigt for klimaet og for naturen.

“Vi har bygget, som om vi kunne gå på vandet, og det gør vi sådan set stadigvæk. Nu oplever vi for eksempel, at havvandsstigninger er en reel udfordring flere steder. Så der vil naturligvis være områder, hvor vi bliver nødt til at flytte os og dermed også det, vi allerede har bygget.”

Det bliver samtidig en øvelse i genanvendelse af byggematerialer. For når hele boligområder skal flyttes, vil både klima og natur være bedst tjent med, at materialerne bliver genanvendt i de nye bebyggelser.

Vi mister forbindelsen til naturen

Tilbage på Kastaniegaarden kommer Frank Erichsen pludselig i tanke om et tegltag, han reddede fra at blive kastet i en container. Der knytter sig en historie til, hvordan teglene blev tilvejebragt, som der gør med de fleste ting og byggerier hjemme på gården.

“Det er danske teglsten i høj kvalitet, men de skulle fjernes fra en 10 år gammel bygning i Århus, fordi undertaget på bygningen var noget lort. Halvdelen af teglene nåede at blive smadret, inden jeg fik reddet resten,” fortæller han.

Og nu ligger de altså her hos Frank Erichsen og venter på at blive brugt på et nyt projekt. De minder ham samtidig om, hvordan brug og smid væk-tilgangen fuldkommen har afkoblet os mennesker fra de materialer og huse, vi bygger og bor i.

“Byggeri har til alle tider været baseret på, at folk har kigget sig omkring og fået øje på noget, de kunne bygge af. Byggeriet har med andre ord historisk set været en konsekvens af de tilgængelige materialer. Men i dag er byggeriet blevet en konsekvens af, hvordan vi vil have vores huse,” siger han og advarer samtidig imod, at vi ofte ikke aner, hvad vi kommer ind i husene.

Alt for mange er ude af trit med materialernes klima- og naturbelastning, mener Frank Erichsen, der selv foretrækker at bygge med rene materialer som kalk, ler og træ, og det skal helst være dansk.

“Vi betragter verden som en legeplads, vi bare kan hente byggematerialer fra, og det betyder, at bygningerne er fuldkommen ude af trit med naturen. Når materialerne kommer langvejs fra, så mister vi forbindelsen med dem og med naturen omkring os,” siger han.

Et opgør med silotænkning

Netop naturen omkring os og forbindelsen til den er Ellen Braae stærkt optaget af. I Danmark har vi forpligtet os til at skabe 30 procent beskyttet natur, og biodiversitetsforskere peger på store, sammenhængende områder, hvor naturen kan være helt i fred for os mennesker som et af de primære redskaber til at nå målet.

Men den tankegang vil Ellen Braae gerne udfordre. Hun efterlyser et opgør med silotænkningen, for når vi ser og mærker naturen tæt ved os, er det med til at skabe en forbindelse til den, så vi i højere grad er tilbøjelige til at passe på naturen.

Vi skal med andre ord høre fuglene kvidre, se bladene bevæge sig og opleve årstidernes skiften, lyder det.

“Vi vil så mange ting med vores landareal, så vi bliver nødt til at tænke langt mere i sameksistens. Der er rigtig mange hensyn at tage, så vi kan ikke bare fokusere entydigt på ét aspekt som for eksempel biodiversitet. Man kan selvfølgelig ikke bare placere et tivoli midt i en naturnationalpark, men vi skal væk fra kun at tænke på én ting ad gangen,” siger hun.

Flere og flere danskere bor i dag i større byer og derfor også med større afstand til naturen. Løsningen er ifølge Ellen Braae ikke, at vi skal flytte ud af storbyerne, men at vi i højere grad skal tænke naturen ind i sammenhæng med den bygningsmasse, vi allerede har. Det er med til at skabe en oplevelse af forbundethed med naturen og de materialer, der kommer derfra, mener hun.

Frank Erichsen er omvendt optaget af selvsamme silotænkning, som Ellen Braae efterlyser et opgør med. For ham og hans familie er sameksistensen med naturen et pejlemærke i det daglige liv på den djurslandske gård, og det fylder meget i Frank Erichsens tanker at leve på en måde, der respekterer naturen på dens egne præmisser.

“Når det handler om natur, så handler det om plads. Men det er jo ikke det, at vi bor i eller tæt på naturen, der er problemet, når vi taler biodiversitet eller ødelæggelse af naturen. Det er jo produktion. En stor del af de arealer, vi råder over, går til produktion, og så er der selvfølgelig mindre plads til naturen. Det er klart.”

Hvad med bæredygtigheden?

En dag gik Frank Erichsens toilet i stykker. For øvrigt et toilet, som han selv havde klunset. Men det skulle vise sig mere vanskeligt end som så at reparere det, og det blev derfor et ministudie i, hvor svært det kan være at genbruge og reparere i Danmark. Nede i toilettets cisterne var en lille plastikdims blevet slidt op, så Frank Erichsen skilte det ad og tog plastikdimsen med ned i sin lokale VVS-butik. Her gloede de åndssvagt på ham, da han ville købe reservedelen, men det lykkedes til sidst.

“Dimsen kostede omtrent 400 kroner, og jeg kunne købe et spritnyt toilet til 900 kroner. Det er vanvittigt, for et porcelænstoilet er meget ressourcekrævende at producere, og det ryger direkte til deponi, når du ikke bruger det mere.”

Hvorfor tror du, det er sådan?

“Det fører jo frem til, at vi overhovedet ikke har tænkt bæredygtighed ind i vores system.”

3 ting, Frank Erichsen selv har fikset, som du kan kaste dig ud i derhjemme:

Det er tidskrævende at bygge og renovere selv. Men kast dig alligevel ud i det, lyder det fra Frank Erichsen.

1. Køkkenet i Frank Erichsens stuehus er lavet af gamle fyldningsdøre, som er blevet savet op og brugt på nye måder. Frank Erichsen har brugt dem til låger, til paneler og endda en sofa. Gamle døre er nemme at få fat i, og man kan bruge dem til alle mulige projekter.

Tip: Tænk gerne på at bruge materialer til helt andre ting, end de egentlig var tiltænkt.

2. Gå efter lokale materialer, når det er muligt. Måske kan du ikke selv mure dit hus, men hold for eksempel udkig efter brugte mursten i lokalområdet, som du selv kan tilvejebringe. Hav en dialog med din håndværker om, hvordan I kan genbruge mest muligt. Frank Erichsen har for eksempel brugt et poppeltræ fra sin egen grund til facadebeklædning på én af sine bygninger.

Tip: Brug lokale, rene og simple materialer, når du skal bygge og renovere.

3. En af Frank Erichsens store gør-det-selv-sejre er at udskifte en lille plasticdims i toilettet, der ellers var gået i stykker og skulle kasseres. “Hvis man kan samle en stavblender, kan man også skille sit toilet ad. Ellers gå på YouTube,” siger han.

Tip: Undersøg altid muligheden for at reparere, før du køber nyt. Det sparer både klima og natur for unødig belastning.