I den kommende tid skal politikerne sætte retningen for dansk fiskeri i fremtiden. Formålet med fiskeriforhandlingerne er at sikre, at der også i fremtiden vil være et fiskeri i Danmark.

Skal man lykkes med det, kræver det ifølge WWF Verdensnaturfonden et paradigmeskifte i fiskeripolitikken. 

”Fiskeripolitik er naturpolitik. Hvis ikke der er en sund havnatur, så er der ingen fisk i havet og dermed intet fiskeri. Det er ikke raketvidenskab, men alligevel har vi i årtier lukket øjnene og troet, at vi både kan leve af og ødelægge naturen på samme tid,” siger WWF’s generalsekretær Mikkel Aarø-Hansen.

Der er ros til regeringen for at udpege store trawlfrie områder, men der er også udfordringer med det udspil, som der skal forhandles om. Det indebærer eksempelvis en fortsættelse af ålefiskeriet og manglende kameraovervågning.

Her er WWF Verdensnaturfondens ønsker til fremtidens fiskeri i Danmark:  

Store trawlfrie områder i hele det danske hav
Der skal udpeges store, sammenhængende områder med forbud mod bundtrawl og andre bundslæbende redskaber i alle dele af det danske hav inklusive den østlige Østersø, Skagerrak og Nordsøen. Områderne skal være repræsentative for den danske havnatur, og de skal inddrage påvirkede arealer med potentiale for genopretning af havnaturen. Regeringen har med sit udspil udlagt 17 procent af det danske hav som trawlfri zone. Udpegningerne inkluderer primært Bælthavet og områder i Kattegat.  

Forbud mod bundslæbende fiskeri i beskyttede områder
Der skal ikke være fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede områder og særligt ikke i dem, hvor havbunden er en del af grundlaget for udpegningen et beskyttet område. Det gælder områder som Kims Top og Den Kinesiske Mur i Kattegat, Storebælt m.fl., som i dag fiskes på kryds og tværs af bundslæbende redskaber med randeffekter og fragmentering af natur til følge.  Der bør foretages miljøkonsekvensvurderinger af alle former for erhvervsfiskeri i beskyttede områder udpeget til fugle, marsvin og sæler for at sikre, at erhvervsfiskeri ikke sker i modstrid med beskyttelsesmål. Konsekvensvurderingen bør udføres af en tværfaglig ekspertgruppe.  

Kortlægning og beskyttelse af essentielle fiskehabitater
Det økologiske grundlag for erhvervsfiskeriet sikres. Udover konsumarter bør der være stort fokus på hajer og rokkers levesteder.  

Kamerakontrol i alle dele af erhvervsfiskeriet
Kontrol med kameraer har vist sig effektivt til at begrænse bifangst i fiskeriet. Det bør udbredes trinvis. Det vil sikre langt bedre data om bifangst, håndhævelse af eksisterende lovgivning og øget sporbarhed. Det vil i sidste ende bidrage til sundere fiskebestande i de danske farvande.  

Den videnskabelige rådgivning bør altid følges
Kvoter bør sættes efter den videnskabelige rådgivning. Hvor der mangler bestandsvurderinger af fiskede arter, bør de gennemføres.  

Økonomisk understøttelse af bæredygtighed i fiskeriet
Midler fra Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet (EHFAF) bør primært anvendes til at fremme miljømæssig bæredygtighed i erhvervsfiskeriet. Dette kan være i form af dataindsamling til understøttelse af naturbeskyttelse, støtte til omlægning til naturskånsomme redskaber m.m.