Der er rigeligt at se på i det spirende forår, og der venter mange spændende oplevelser, når planterne gror, insekterne summer, og fuglene vender tilbage fra vinterkvartererne.

Er du en sand naturven med lidt ekstra tid til at gå i naturen de kommende måneder, så kan det være, at du ligefrem får lyst til at give en håndsrækning til nogle af de arter, der har det hårdt – eller til de biologer, der gerne vil vide mere om dem. Så læs med, og lad dig inspirere lige her.

1: Hjælp frøer, tudser og snoge

De danske padder og krybdyr lever et udsat liv. Mange af deres levesteder er forsvundet gennem de seneste mange år. Der er blevet gravet mange nye vandhuller til frøer, tudser og salamandre, og der bliver taget store hensyn til for eksempel markfirben. Men vandhuller kan gro til, og tørke og oversvømmelser kan true de små bestande rundt om i landet.

Vejret gør livet usikkert

Især de arter, der lever og yngler nær kysten, har nogle store udfordringer. Både grønbroget tudse og strandtudse ynder at finde deres mager og lægge deres lange ægtråde i vandhuller nær brakvand og saltvand. Men nye vejrmønstre med flere årlige storme og oversvømmelser gør tilværelsen usikker, og hele generationer kan gå tabt. Det gælder også på små øer, hvor for eksempel klokkefrøers vandhuller risikerer at blive fyldt med saltholdigt vand.

Omvendt er der arter, der er gode til at opsøge nye levesteder, for eksempel er den grønne frø ikke bange for lange svømmeture over åbent vand. Der er med andre ord brug for at holde godt øje med både dem, der forsvinder, og med de nye, der kommer til udefra. Det kan I hjælpe med at gøre i Atlasprojektet ’Danmarks Padder og Krybdyr II’, hvor I kan indberette jeres fund og få hjælp af erfarne naturfolk, eller lægge jeres fund op på Arter.dk.

Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr II

Guide til padder og krybdyr på Arter.dk 

2: Find Foråret

Ja, det hedder den faktisk, den store årlige undersøgelse af de tidligste forårstegn. En lille kreds af naturhistoriske museer i Danmark er gået sammen om en undersøgelse af 20 tegn på forårets komme. Det sker stadig tidligere for hvert år på grund af klimaforandringer, og med Find Foråret kan det påvises, hvordan det sætter sig spor i naturen. Springer blomsterne ud nogenlunde samtidig med, at de første bestøvende insekter kommer på vingerne, eller er der gået kuk i skemaet?

Sådan hjælper du

Men det kræver din hjælp at holde øje med hvide anemoner, citronsommerfugle og landsvaler og alle de andre forårsbebudere. For at deltage skal du indrapportere dine fund i den nationale artsdatabase, Arter.dk, hvor du også kan uploade billeder. Her kan du følge med i andre brugeres fund, og med tiden vil biologerne forhåbentlig få en langt bedre forståelse af konsekvenserne af klimaforandringerne på baggrund af danskernes ture ud i foråret.

Find Foråret

Arter.dk

3: Spot spor efter hasselmus

I april og maj vågner hasselmusene af deres vintersøvn. Efter mere end et halvt års dvale er det på tide at få noget at æde og føre slægten videre. Men det er nemt at overse den lille, charmerende syvsover. Den er mest aktiv om natten og laver ikke meget postyr. I stedet kan du lede efter dens spor. Det er for eksempel resterne af nødder, den har gnavet i. Hasselmusen er ret sjælden i Danmark – tror vi da. Der er især fundet hasselmus på Midtsjælland og Sydfyn, og sidste år dukkede den ret uventet op i Draved Skov i Sydjylland. Den kan sagtens være mange andre steder, hvor den kan være gået under radaren. Ethvert nyt levested ville være en stor hjælp i arbejdet med at bevare landets eneste syvsover for eftertiden.

Det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg er sammen med Syddansk Universitet i gang med at finde hasselmusens levesteder. De har brug for hjælp, og derfor har forskerne – det vil sige Zenia Henriksdottir Hansen og Thomas Bjørnboe Berg – lavet en hjemmeside, hvor alle kan hente informationer og skemaer, som kan tages med på jagten efter syvsovere.

Sådan hjælper du

Der er beskrivelser af de steder i skovene, som hasselmus foretrækker at leve i, og hvordan deres reder ser ud (pas godt på dem). Kig efter nøddeskaller, måske har en hasselmus gnavet i dem. Send dem gerne til forskerne med oplysninger om findestedet. Der er en udførlig vejledning. Folkene bag Nøddejagten har også udpeget de dele af landet, hvor de forventer at hasselmusene kan gemme sig. Men det skal ikke forhindre særligt ihærdige naturvenner i at lede andre steder, for eksempel i Øst- og Midtjylland og på Nordfyn – man ved jo aldrig. Alt sammen findes her

4: Hjælp din nære natur

Bliv frivillig og gør en god gerning for din lokale natur. Det vrimler med større og mindre projekter, som drives af lokale ildsjæle. Det kan for eksempel være naturpleje, der skal hjælpe flora og insekter tilbage på steder, der er groet til i buske og græs.

Så lærer I også at bruge både le og sav. Eller det kan være grupper, der holder øje med naturområder og laver planer for kommunernes pleje og genopretning. Det kan også være grupper, der sår vilde planter og forvilder villahaver.

Øjne og øren skal holdes åbne for at finde de aktive grupper, men ofte vil du støde på dem, når du er ude at gå tur og måske undrer dig over, hvad de har gang i. Eller spørg kommunen, lokale miljøkonsulenter eller de grønne guides.

5: Byg for bierne

I det tidlige forår går humlebierne på vingerne. Det er dronningerne, som har overvintret, og som nu skal ud at samle nektar og pollen og ikke mindst finde steder, hvor de kan grundlægge deres nye kolonier. Der kan være kamp om de bedste musehuller. Her kan I hjælpe humlebierne ved selv at bygge boer af træstumper og tagpap.

Alle kan hjælpe

Det er også nu, der skal laves insekthoteller til vilde bier, der leder efter gode redekamre. Det kræver bare et bundt gamle tagrør eller en boremaskine og en træstub. Og det kræver ikke nødvendigvis en have. Humlebier og vilde bier kan skam sagtens finde op på altaner og ned i baggårde. Men er der lidt plads i et bed eller en krukke, kan du plante nogle gode nektarplanter fra den danske natur.

Gode guides til Insekthoteller og guide til humlebikasser

Rigtig god fornøjelse!