LATINSK NAVN
Ursus maritimus
LEVEOMRÅDER
Havis og havområder, om sommeren også på land. Canada, USA (Alaska), Rusland, Norge, Grønland
BESTAND
22.000 – 31.000 individer
MÅL
Længde: 2-3 meter
Højde: 120-160 cm
VÆGT
Op til 680 kg
STATUS
Sårbar art
Den majestætiske isbjørn fra det høje nord er verdens største bjørn. Ursus maritiumus betyder ’havets bjørn’ på dansk, og det er med god grund. For isbjørnen lever størstedelen af sit liv på havet. Desværre er den havis, som er livsvigtig for bjørnen, ved at smelte. Det kan få store konsekvenser for mange delbestande af isbjørne som i værste tilfælde risikerer at uddø. WWF er i gang med flere projekter og initiativer, der skal være med til at sikre isbjørnen.
Isbjørnen er en fantastisk jæger
Isbjørnen er klassificeret som et marint pattedyr, ligesom eksempelvis hvalen, fordi den tilbringer det meste af livet på havet. Dens 30 cm store poter er fantastisk gode at svømme med, og isbjørnens lange strømlinede hals og krop gør det nemt for bjørnen at glide ubesværet og stille frem mod sine byttedyr. Isbjørnens 10 cm tykke fedtlag sikrer at den kan holde varmen i det kolde vand og den kan dykke helt ned til 10 meters dybde.
Den bruger over 50 % af dens vågne tid på at jage men kun 2 % af dens jagtforsøg lykkes. Derfor består dens primære kost af ringsæl og remmesæl, som har meget store spæklag og dermed er en værdifuld næringskilde for isbjørnen. Det er nemlig livsvigtigt for isbjørnene at opbygge et optimalt fedtlag gennem vinteren for at kunne udstå sulteperioden om sommeren. Allerede om foråret begynder havisen at smelte, hvilket gør det meget sværere for isbjørnen at fange sæler.
Hunnen føder sin første unge i en alder af 4-5 år. Hun graver en hule i sneen, oftest på en skråning tæt ved havet. Her føder hun sine unger – oftest tvillinger – og opfostrer dem i 4 måneders tid førend de kravler ud af hulen igen mellem marts og april. Inde i hulen har ungerne tid til at vokse sig stærkere og få nok fedt på kroppen før de kravler ud af hulen. Isbjørnemorens mælk indeholder hele 33 % fedt. Ungerne bliver hos hende i omkring to år.
Adgang til havis er essentiel
Der findes 19 delbestande af isbjørne, spredt cirkumpolart over de arktiske lande. Disse delbestande er meget dynamiske og det er stadigtvæk usikkert hvordan bestanden bør opdeles. Isbjørnene bevæger sig over store afstande og nogle gange tværs over havet, eksempelvis fra Grønland til Canada. Derfor er det svært at optælle isbjørnene og sige præcis, hvor mange individer, der lever i hvert land.
Isbjørnene, der lever tæt ved Nordpolen, kan have adgang til havis året rundt og har derfor nemmere ved at opbygge det livsvigtige fedtlag. De isbjørne, der lever længere sydpå ved Grønlands sydlige østkyst, er hårdere ramt af, at havisen smelter tidligere og tidligere på året.
Formodentlig fordi nogle delbestande har adgang til havis året rundt, er visse bestande i fremgang, nogle er stabile og nogle er i tilbagegang. Dog har stor forvaltningsmæssig indsats også sikret at kun tre bestande vurderes til at være i tilbagegang. Hele ni af delbestandene kender man ikke status på, og det kræver omfattende optællinger før man kender det præcise antal isbjørne.
Mere tid på land betyder fare
Klimaforandringerne har store konsekvenser for isbjørnen, for den globale stigende temperatur betyder, at havisen smelter tidligere og gendannes senere år for år. Det er netop i Arktis, at klimaforandringerne har først og størst indvirkning.
Fraværet af havis giver isbjørnene færre muligheder for at jage sæler. Det betyder, at isbjørnene skal undvære mad i meget lange perioder. Mange isbjørne dør af sult og udmattelse i efteråret, og der er også blevet foretaget studier, der tyder på, at isbjørne kan drukne, når de svømmer lange afstande. Dette sker formodentlig, når de ikke kan holde pause på de isflager, der normalt flyder rundt i det arktiske hav og fordi de er i dårlig forderstand.
På grund af den smeltende havis bruger isbjørne mere og mere tid på land, hvor de ofte bliver tiltrukket af fisk og sælskind, der hænger til tørre, foder til slædehundene og lossepladser. Da det er enormt farligt at have en isbjørn gående rundt i gaderne, bliver lokalbefolkningen ofte nødt til at skyde isbjørne, der kommer for tæt på.
Den stigende industrielle udvikling i de arktiske lande kan også få store konsekvenser for isbjørnen. Eksempelvis er der risiko for, at isbjørne dør, hvis de kommer i direkte kontakt med spildt olie, der stammer fra olieudvinding eller fra den drastisk stigende skibstrafik.
Den manglende forskning om hvor store isbjørnepopulationerne rent faktisk er, gør det ligeledes svært for de arktiske regeringer at sætte bæredygtige kvoter på, hvor mange isbjørne der må nedlægges af inuit.
Det gør WWF
- WWF arbejder hårdt på at få klimaforandringerne på dagsorden hos regeringer og myndigheder – ikke blot i de arktiske lande, men i hele verden. WWF går direkte i dialog med regeringer og interessenter og opfordrer til en politik, der kan bremse den globale opvarmning og dermed beskytte isbjørnen og dens levesteder.
- Der lever mere end fire millioner mennesker i Arktis, og en del af befolkningen fører stadigvæk en traditionel levevis. Men en stadig voksende gruppe ønsker at leve et mere moderne liv, hvilket også betyder en voksende erhvervsudvikling. Et af WWF’s mål er at sikre, at denne udvikling sker på en bæredygtig måde, hvor økosystemer og dyr som isbjørnen ikke kommer unødigt til skade. I samarbejde med forskere er WWF med til at nedsætte risikoen for olieudslip i forskellige områder og har handlingsplaner parate, hvis uheldet er ude.
- WWF har iværksat og driver en række lokale initiativer for at reducere konflikter, hvor isbjørne dukker op i lokalsamfundene. I det nordlige Canada har WWF eksempelvis opsat stålcontainere, så lokalbefolkningen kan fortsætte med at opbevare deres mad uden for, beskyttet mod sultne isbjørne.
- I samarbejde med WWF er der blevet etableret en isbjørnepatrulje i Ittoqqortoormiit. Den er med til at skabe større tryghed blandt byens borgere. Samtidig er der bedre muligheder for, at undgå, at isbjørnene bliver skudt i selvforsvar.
- Desuden sponsorerer WWF forskellige undersøgelser i Østgrønland for bedre at forstå konflikter mellem mennesker og bjørne. Der bliver afholdt workshops, der involverer lokalbefolkningen, så de kan dele deres erfaringer og succeser med at holde fred mellem mennesker og isbjørne.
- En stor forvaltningsmæssig indsats har medført at kun tre bestande bedømmes til at være i kraftig tilbagegang mens en er i fremgang. Men vi holder alle vejret mens vi afventer hvor kraftig den vigende havis vil påvirke bestanden.