Latinsk navn
Gorilla gorilla (vestlig gorilla), Gorilla beringei (østlig gorilla)
Leveområder
Tropisk regnskov. Vestlig: Cameroun, Central Afrikanske Republik, Ekvitorial Guinea, Gabon, Angola, Nigeria. Østlig: DR Congo, Rwanda, Uganda.
Bestand
Vestlig: ca. 100.000 individer.
Østlig: under 8.000 individer.
Højde
Vestlig: ca. 155 cm høj.
Østlig: op til 170 cm høj.
Vægt
Vestlig: op til 157 kg.
Østlig: op til 205 kg.
Status
Kritisk truet.
Gorillaer er blandt de mest ikoniske dyr, ikke kun på grund af deres størrelse og styrke, men også på grund af deres kærlige og menneskelignende adfærd. Gorillaen har været en af WWF’s fokusarter i mere end 40 år. Men alle fire underarter af gorilla er kritisk truede, og det er en svær og kompleks opgave at sikre gorillaernes overlevelse. Det kræver handling helt oppe fra regeringsniveau og til forbrugere rundt omkring i verden.
Den største menneskeabe på Jorden
Der findes fire underarter af gorilla: Den vestlige lavlandsgorilla og cross river gorilla hører ind under arten vestlig gorilla, mens bjerggorilla og østlig lavlandsgorilla (grauer’s gorilla) hører ind under arten østlig gorilla. Alle er kritisk truede.
Gorillaer er de største menneskeaber på jorden. De lever i familieflokke, typisk på 5-10 individer. Flokken bliver ledt af den dominerende han. Hannen bliver kønsmoden, når den er ca. 15 år og bliver herefter kaldt sølvryg. Hunnen får sin første unge, når den er ca. otte år og føder en unge hvert femte år. Gorillaer er generelt ikke territoriale, og flokkenes levesteder på op til 40 km2 kan sagtens overlappe.
Om natten sover gorillaer i reder. De yngre foretrækker at bygge dem oppe i træerne, mens de ældste sover på jorden. En voksen hangorilla kan spise op til 18 kg føde om dagen. Alle gorillaer lever af rødder, frugt, græs, frø, blade og kviste. De kan også finde på at spise termitter, larver, snegle og biller. Vestlig lavlandsgorilla lever mest af frugt, mens bjerggorillaen primært spiser blade. De behøver ikke aktivt at drikke vand, da de får væske nok gennem den vegetation, de spiser, og fra duggen på planterne om morgenen.
Cross-river gorillaen er verdens mest sjældne menneskeabe
Den vestlige lavlandsgorilla, der har en samlet bestand på måske 100.000 individer, lever i Congo-bassinet i de centralafrikanske regnskove. Den findes særligt i de lavtliggende skove i en højde fra havniveau og op til 1.600 meter over havets overflade.
Cross-river gorilla lever udelukkende i et lille område mellem Cameroun og Nigeria. Den findes i bambus- og regnskove i 1.500 til 3.000 meter over havets overflade. Man kender ikke meget til denne underart, og der findes kun få billeder af den. Man formoder, at der kun findes omkring 250-300 individer af Cross-river gorilla, og den er derfor verdens mest sjældne menneskeabe.
Den østlige lavlandsgorilla er den største af alle gorillaer. Den lever i de lavtliggende skove omkring Albertine Rift i DR Congo. Indtil midt 1990’erne formodede man, at der fandtes 17.000 individer. I dag er tallet under 4.000.
Bjerggorillaen findes i skove omkring 2.500 til 4.000 meter over havets overflade. Der findes to bestande, der samlet tæller 1.063 individer; Virunga-bestandene i DR Congo, Rwanda og Uganda, og Bwindi-bestanden i Uganda.
Skovrydning og krybskytteri truer gorillaerne
Menneskelige aktiviteter i de centralafrikanske skove udgør de største trusler mod gorillaerne. Omfattende skovrydning for at skaffe tømmer, landbrug og veje stresser gorillaerne og reducerer deres levesteder. Det gør det også vanskeligere for dem at finde føde og skaber nemmere adgang for krybskytter. Krybskytteri er især en trussel mod den østlige lavlandsgorilla. Gorillaens kød – også kaldet bushmeat – bliver handlet i stor stil på det sorte marked i Vest- og Centralafrika og anses som en stor delikatesse blandt mange byboere.
Gorillaernes lave fødselsrate betyder, at selv et lavt niveau af krybskytteri kan medvirke til et markant fald i bestandene. Det er dog ikke kun efterspørgslen på bushmeat, der driver krybskytteriet. Gorillaer er også efterspurgt som kæledyr, og deres kropsdele bliver anvendt som trofæer og i traditionel medicin.
Kampen for gorillaerne er en mærkesag for WWF
I gennem mere end 40 år har WWF arbejdet for at beskytte bjerggorillaen. Vi har været med til at stifte International Gorilla Conservation Program (IGCP), som arbejder i felten med både Virunga- og Bwindi-bestandene. Gennem IGCP underviser vi om bæredygtig brug af skoven og om bevarelse af bjerggorillaerne. WWF Verdensnaturfonden arbejder desuden bl.a. med at reducere den ulovlige produktion af trækul, så gorillaernes levesteder bevares. Vi er med til at anlægge te-plantager som buffer-zoner mellem mennesker og gorillaer og vi giver tidligere krybskyttere bistader og vandtanke, så de ikke er afhængige af at skyde og sælge truede dyr.
Vores hårde arbejde for at bevare bjerggorillaerne virker! I 1981 viste en optælling, at der kun var 254 bjerggorillaer tilbage. I 2010 blev der talt 786 individer, i 2012 blev der talt 880 og den nyeste optælling fra 2024, har talt 1.063 bjerggorillaer.
WWF’s arbejde med at beskytte vestlig lavlandsgorilla dækker et 36.000 km² stort område i Congo og Cameroun. Indsatsen inkluderer forbedringer af de eksisterende beskyttede områder, støtte af et gorilla overvågningsprogram, udvikling af ebola-vacciner og fremme af bæredygtig brug af skoven.
Arbejdet med cross-river gorillaen udmønter sig i et tæt samarbejde mellem WWF, Wildlife Conservation Society og regeringerne i Cameroun og Nigeria. Samarbejdet har bl.a. medført etableringen af et nyt naturreservat, og vi fokuserer nu på at etablere korridorer mellem eksisterende reservater.
For den østlige lavlandsgorilla arbejder WWF hovedsageligt på at bekæmpe krybskytteriet ved at donere nyt udstyr til patruljer og til at holde øje med tilstanden af familieflokke i Kahuzi-Biega National Park.
Menneskesygdomme truer gorillaen
De senere år har en ny trussel vist sig for gorillaerne. En trussel, som endda er endnu farligere end mange andre, menneskelige trusler. De store menneskeaber deler over 98 procent af den samme DNA som mennesker. Og netop den store lighed med os mennesker gør bjerggorillaerne særligt sårbare og modtagelige overfor menneskesygdomme. Ved for tæt kontakt kan de risikere at blive smittet med sygdomme lige fra virusser såsom Corona til bakterieinfektioner som tuberkulose, fnat og andre parasitsygdomme fra mennesker. Uden behandling kan sygdommene udrydde hele familier på kort tid.
WWF arbejder derfor med at sikre strengere opsyn og mulighed for bedre hygiejne i relationerne mellem mennesker og gorillaer. Samtidig støtter vi lokale gorilla-doktorer, der tager ud i junglen og behandler gorillaerne for sygdomme samt de skader, de får i krybskytternes snarefælder.
Tebuske adskiller gorillaer og mennesker
Faren for smitte fra mennesker bliver kun større samtidig med at befolkningen nær gorillaernes leveområder stiger markant. I Uganda er der f.eks. en tilvækst på over halvanden million mennesker om året. Når menneskene kommer tættere på, bliver bjerggorillaerne nemlig også mindre sky, og så søger de oftere ud af junglen og ned i menneskenes marker efter mad.
Én af de metoder, WWF har støttet for at holde dyr og mennesker adskilt, er bl.a. temarker, der skaber en buffer mellem mennesker og gorillaer, som gorillaerne ikke passerer, da de ikke kan lide at gå mellem de lave tebuske, og de hader buskenes særlige duft.