Golfmarsvin (Phocoena sinus)

Golfmarsvinet er blandt de hundrede mest truede arter i verden, og verdens mest sjældne og truede pattedyr. Arten er med andre ord på randen til udryddelse. IUCN (The International Union for Conservation of Nature) har kategoriseret golfmarsvinet som kritisk truet art. Selvom arten først blev opdaget i 1958, er der i dag kun mellem 10 og 20 individer tilbage.

Golfmarsvinets latinske navn er Phocoena sinus. Phocoena betyder marsvin, og sinus er latinsk for bugt. Navnet henviser til den Californiske Golf, som er det eneste sted i verden, arten lever i dag.

Læs om den truede art nedenunder.

Karakteristika og adfærd

Golfmarsvinet kan kendes på den mørke aftegninger rundt om øjnene og ved munden. Golfmarsvinet er mørkegråt på ryggen, mens den er lysegrå på siderne. På maven er den hvid med lysegrå markeringer. Når golfmarsvinet fødes, har det en lidt mørkere farve.

Hunnerne er karakteriseret ved at være længere end hannerne, som i stedet har større finner. Sammenlignet med andre marsvin-arter har golfmarsvinet en både højere og bredere trekantet rygfinne, som kan blive op til 15 cm.

Golfmarsvinets hunner er fødedygtige, når de er mellem 3 og 6 år. Herefter anslås det, at de cirka føder hvert andet år mellem februar og april. Hunnerne er gravide i 10 til 11 måneder, og kalven, som fødes, har en størrelse på omtrent 0,7 meter og en vægt på cirka 7 kg.

Golfmarsvin er solitære dyr, og derfor heller ikke så sociale indbyrdes. De færdes ofte alene og lever generel et afsondret liv. Arten er også relativ genert, men alligevel kan golfmarsvinene findes i par eller i mindre grupperinger på to til fire individer – oftest ved områder, hvor der er føde at finde. Marsvinene lever af fisk, rejer og blæksprutter.

Når golfmarsvinet kommer op til overfalden for at trække vejret laver de en lille fremadrulning. De hopper altså ikke op som eksempelvis andre tandhvaler, som delfiner.

Habitat og levesteder

Golfmarsvinet findes kun ét sted i verden, og det er den Californiske Golf ved Mexico. Dette kaldes også for Cortézhavet, og er et farvand som adskiller den californiske halvø, Baja California, fra det mexicanske fastland.

Golfmarsvinene færdes dog kun i den nordlige del af bugten og oftest på lavt vand. Det lille leveområde er cirka på 2.235 kvadratkilometer. Her lever de hele livet i modsætningen til andre tandhvaler, som flytter sig geografisk mellem sommer- og vinterperioder.

 

Trusler og bevaringsindsatser for golfmarsvinet

Golfmarsvinet er i særlig grad truet af ulovlige fiskegarn, hvor den bliver fanget og druknet i det. Det er derfor vigtigt, at fiskeribifangst stoppes øjeblikkeligt. Cirka hver femte golfmarsvin ender i garn, der oprindeligt var udsat til at indfange andre arter, blandt andet den truede totoaba-fisk. Bestanden af golfmarsvin faldt drastisk i midten af 1970’erne. Dette var primært forårsaget af sammenfiltring i garn, der var udsat til at indfange totoaba-fisk.

Mellem 1985 og 1992 udførte flere forskere obduktioner på intet mindre end 128 golfmarsvin (link). Her blev konklusionen, at 100 procent af de undersøgte marsvin døde i fiskenet. Her blev størstedelen tilskrevet sammenfiltring og drukning I garn sat ud for at fange totoaba-fisk.

Selvom international handel med totoaba i dag er er forbudt, er ulovligt fiskeri steget markant. Denne stigning skyldes efterspørgsel fra Kina efter totoabas svømmeblære, der anses for at have medicinske egenskaber. Den ulovlige handel truer nu golfmarsvinets eksistens, da fiskere lokkes af høje indtjeningsmuligheder fra totoabas svømmeblærer, som efter sigende skulle være mere værd en kokain. Fiskere modtager omkring $4.000 for hvert pund totoaba-svømmeblære. Dette svarer til et halvt års indkomst fra lovlige fiskeriaktiviteter. Det er denne ulovlige handel, der hovedsageligt forsager det kraftige fald for golfmarsvinet.

Dokumentaren “Sea of Shadow” belyser netop denne kritiske situation. Den tydeliggør behovet for streng indgriben fra den mexicanske stat, da arbejdet for artsbeskyttelse ikke kan opnås uden en effektiv indsats mod organiseret kriminalitet.

Hvis vi skal sikre golfmarsvinets overlevelse, er det derfor vigtigt at forbuddet håndhæves, og at lokale fiskere benytter udstyr, som ikke truer golfmarsvinet.

Fakta om golfmarsvinet

Hvor mange golfmarsvin er der tilbage?
Der er 10- 20 golfmarsvin tilbage i naturen.

Hvor lang er et golfmarsvin?
Et golfmarsvin er op til 1,5 meter lang

Hvad vejer et golfmarsvin?
Golfmarsvinet vejer op til 55 kg

Hvad spiser golfmarsvinet?
Et golfmarsvin spiser fisk, rejer og blæksprutter

Hvor lever golfmarsvinet?
I den nordlige del i den Californiske Golf lever golfmarsvinet

WWF’s indsats

WWF kæmper for at beskytte og bevare golfmarsvinet. Det gør WWF i tæt samarbejde med det mexicanske kontor. Her har vi blandt andet et mål om at skabe en garnfri zone samt bedre kontrol af net i den nordlige del af den Californiske Golf, hvor golfmarsvinet lever. I 2015 blev garnfiskeri midlertidigt forbudt i to år, så lokale fiskere kunne trænes i brugen af de nye sikre net. Dette har dog efterfølgende ikke stoppet den totale brug.
Vi arbejder tæt sammen med flere partnere for at opnå dette mål ved blandt andet at:

  • Finde tabte og forladte ulovlige net i havet – også kaldet ”spøgelsesnet” – der truer golfmarsvinet og andre arter i havet. WWF leverer teknologi og yder støtte for effektivt at kunne fjerne spøgelsesbet. Fra oktober 2016 til juli 2017 blev over 400 garn fjernet fra golfmarsvinets habitat som en del af dette initiativ. Indsatsen fortsætter for at identificere og fjerne yderligere garn. På grund af det ulovlige fiskeri kommer der desværre stadigvæk flere til i den Californiske Golf.
  • Støtte akustisk overvågning af golfmarsvinets population for at kunne indsamle afgørende information til udvikling og implementering af effektive bevaringsindsatser. WWF vil fortsætte samarbejdet om akustisk overvågning, da det er en nøglekomponent i at forstå og bevare golfmarsvinet. Den akustiske overvågning gør det muligt for forskere at estimere størrelsen af populationen samt undersøge andre grundlæggende information om golfmarsvinet – eksempelvis dens økologi.

Du kan læse mere om WWF’s indsats her.