20 naturnationalparker i havet

Her mødes Kattegat og Skagerrak, og farvandet er et paradis for sæler. Der er ofte besøg af hvaler som for eksempel spækhuggere, og så er området træksted for et væld af fugle om foråret.

Farvandet omkring Hirsholmene er kendetegnet ved de særlige boblerev –  også kendt som ‘Danmarks koralrev’. Her findes et utal af farvestrålende organismer og fisk. Boblerevene her kan ses fra vandoverfladen.
Der er desuden et meget rigt fugleliv ved Hirsholmene.

Nordre Rønner nord for Læsø er Danmarks måske mest afsidesliggende øgruppe. Her er masser af boblerev, stenrev og ålegræs – alt sammen naturtyper, som er i tilbagegang i de øvrige danske farvande, og som er afgørende for et rigt liv i havet. I området omkring Læsø har man lavet danmarkhistoriens største genopretning af rev, der har haft stor indflydelse på mængden af arter i området.

Jammerbugt rummer store naturværdier og høj biodiversitet. Her er adskillige bundtyper, tangskove og stenrev, og så er bugten fuld af liv i form af muslinger, rejer, krebsdyr og utallige fiskearter. Thorup Strand ved Jammerbugt er et ikonisk fiskesamfund i Danmark og området er et yndet turistmål og derfor velegnet til formidling.

Limfjorden er direkte forbundet med Nordsøen og har derfor et relativt højt saltindhold. Arter som søanemoner og dødemandshånd kan opleves på lavere dybde i Limfjorden end de fleste andre steder i de indre farvande.

Langt ude i Kattegat findes det ikoniske istidslandsskab med det særprægede navn Kims Top og den kinesiske mur. Navnet kommer af områdets store dybdeforskelle, som også danner grobund for en mangfoldig biodiversitet og adskillige naturtyper. Kims Top og den kinesiske mur rummer blandt andet boblerev og er et yndet levested for marsvin.

Her har Limfjorden sin udmunding i Kattegat, og i bugten fandtes engang én af de allerstørste ålegræsenge i Danmark. Nu er der ikke meget tilbage. Omgivet af det lave, klare vand findes blandt andet strandenge, som er en truet naturtype i Danmark, og her findes et utrolig rigt fugleliv.

Omkring Anholt er der relativt lavvandet, og sandbanker dominerer området. Naturtypen er et vigtigt område for fugle som ederfugle, sortænder og fjøjlsænder og udgør desuden et vigtigt opvækststed for fisk. Farvandet er et paradis for sæler, der ynder at hvile sig på Anholt, som rummer Danmarks eneste sælreservat.

Engang var Aarhus Bugt og farvandet omkring Djursland præget af stenrev og rigt på fisk. Men tilstanden i farvandet har set bedre dage, for mange stenrev er blevet fjernet, og fiskebestandene er kraftigt reduceret. Der er dog decideret naturperler at finde i området, hvorfor det også egner sig godt til naturgenopretning. Tag for eksempel det spektakulære Sletterhage og Helgenæs, hvor man meget ofte kan se marsvin jage kystnært. Eller Mejl Flak og andre revområder i udkanten af bugten.

Bugten er stærkt påvirket af stenfiskeri (som blandt andet er brugt til at bygge Kronborg Slot), men er dog fortsæt en af de vigtigste gyde- og opvækstområder for fisk i de indre danske farvande. Der findes masser af havpattedyr her som for eksempel hvidnæset delfin, multer og ål.

Området indfanger havnaturen og fuglelivet i det sydlige Kattegat samt udmundingen af både Roskilde Fjord og Isefjorden. Her findes mange naturtyper og et rigt dyreliv: stenrev, ålegræs, marsvin, ederfugl og dykænder. Hunderevet i Halsnæs er allerede i fuld gang med genopretning af blandt andet stenrev.

Storebælt er et varieret, strømfuldt farvand med store dybdeforskelle. I centrale, dybe render findes dybder op til 60 meter.

Storebælt huser et væld af holme og lavvandede grunde samt tangfyldte stenrev og sandbanker. Mange fiskearter, marsvin, sæler og havfugle lever i Storebælt. Forholdene for livet i Storebælt rummer et stort genopretningspotentiale. 

Øgruppen nord for Bornholm er optaget i Danmarks Naturkanon. Her er et rigt fugleliv og masser af sæler. Og så er farvandet omkring øerne repræsentativt for havnaturen i den centrale del af Østersøen. Derfor er området oplagt til naturgenopretning og formidling.

Gule Rev er en sand oase af liv i Nordsøen, hvor det strækker sig cirka 150 kilometer ved kanten til Norskedybet. Gule Rev befinder sig mellem 15 og 55 meters dybde.

Områdets veludviklede stenrev og sandbund er hjem for dødningehåndkoraller, søanemoner og mange andre bunddyr. Og så er revet kendt for at huse store fiskearter som torsk og lange. Området er også kerneområde for Nordsøens marsvin.   

Doggerbanke er en meget stor, forhøjet sandbanke midt i Nordsøen. Området er ofte blevet kaldt Nordsøens økologiske hjerte, fordi dets højproduktive økosystem er rigt med bunddyr, fiskearter, havpattedyr og fugle.

Doggerbanke strækker sig over hollandsk, britisk, tysk og dansk farvand. Alle lande undtagen Danmark har beskyttet deres respektive dele af banken. Den danske del af Doggerbanke er mellem 33 og 55 meter dyb og består overordnet af sand og blødere bundtyper. Doggerbanke repræsenterer naturen i de åbne danske farvande i Nordsøen. 

Det sydfynske øhav er ét af de største, sammenhængende lavvandsområder i Danmark. Havet har en gennemsnitsdybde på 6-8 meter og store arealer med en dybde på 1 meter.

Forholdene medfører et væld af varierede naturperler under overfladen og samtidig potentiale for genopretning af levesteder.

Det sydligste Langeland med sine veludviklede stenrev og ålegræsbælter hører til blandt de bedste steder at snorkle i Danmark. Thurø Rev rummer både ålegræsenge, sandbanker og store sten. Ved Bøjden Nor ved Faaborg kan man opleve en varieret og levende havnatur med alt fra bælter af ålegræs, grus og større sten, som er hjem for rejer og især fladfisk som pighvar.

Vadehavet er ét af de mest særprægede og unikke naturområder i Danmark og er udpeget til både UNESCO Verdensarv og Natura 2000-område.

Livet under vandet og på vadeflader understøtter et massivt fugleliv, som området særligt er kendt for. Vadehavet rummer dog også et væld af liv under vandet, hvor der blandt andet er registreret 140 fiskearter. Fiskebestandene, som også inkluderer truede hajer og rokker, er dog gået tilbage, ligesom den oprindelige østers er uddød i Vadehavet.

Der er således stort behov for at sætte fokus på Vadehavets marine økosystemer, fiskenes levesteder og gydeområder og genopretning af de tabte bestande.    

Det sydsjællandske øhav, som blandt andet rummer Bøgestrømmen, Møn og Bogø, indeholder en stor variation af levesteder som bugte, vige, vadeflader, rev og sandbanker.

Her lever mange fugle, marsvin, sæler og en lang række fiskearter.

Her findes en helt særlig bestand af gedder og aborrer, som er tilpasset livet i brakvand (saltvand blandet med ferskvand). Bestandene er desværre presset i bund, og der er kun få meget fisk tilbage.