WWF’s partnerskaber til Verdensnaturdagen.

Her kan du møde de virksomheder og organisationer, der støtter op om Verdensnaturdagen – Hele Danmarks indsamling til naturen. Den 3. marts samler vi ind for at beskytte og genoprette naturen, og sammen gør vi en forskel for naturen og vores fælles fremtid.

Som WWF’s Danmarks strategiske partner, spiller Coca-Cola en central rolle i beskyttelsen af vores vigtigste vandressourcer. Det strategiske samarbejde fokuserer målrettet på bevarelse af ferskvand og vådområder samt forbedring af vandkvaliteten. Derudover er Coca-Colas engagement en økonomisk grundsten i fejringen af Verdensnaturdagen, hvilket sikrer afgørende midler til WWF’s naturbevarende arbejde.

Danske Triobike er dedikerede til at skabe stilrene ladcykler af høj kvalitet, der transformerer hverdagens logistik og gør den daglige transport både grønnere og lettere. Med et stærkt fokus på dansk design og funktionalitet er deres mission at reducere CO2-aftrykket i bybilledet uden at gå på kompromis med komforten, og har sponsoreret et Hafnia lad-cykel til WWF’s lotteri

Med over 80 forskellige dyrearter er Ree Park Safari meget mere end en safaripark; det er et center for naturbevarelse. Gennem et tæt partnerskab med WWF arbejder Ree Park aktivt på at beskytte klodens mest truede arter og genoprette de vitale økosystemer i Afrika. Som støtte har Ree Park Safari doneret en overnatning til WWF’s lotteri, så vinderen kan opleve dyrelivet helt tæt på.

AV86 kombinerer tidløst design med en bæredygtig tilgang til kvalitet og holdbarhed. Gennem ansvarlige produktionsmetoder skaber de accessories, der er skabt til at holde, uden at gå på kompromis med æstetikken. I samarbejde med WWF har vi sammen udviklet det unikke WWF Earth Day Watch, der fungerer som en hyldest til vores planet og et symbol på vores fælles ambition om at passe på naturen.

Bonvita Footwear Company forener kvalitet og holdbarhed gennem brands som Bundgaard, Merrell og Caterpillar. I samarbejde med WWF’s lotteri har de doneret et par Merrell vandresko for at sætte fokus på langtidsholdbart udstyr til naturoplevelser.

Birdie er en prisvindende indeklimamåler af genbrugsplast, der minder dig om at lufte ud ved at “falde ned”, når CO₂-niveauet stiger. Som støtte til WWF’s lotteri har Birdie bidraget med en måler, der gør det nemt at skabe et sundere hjem uden brug af apps eller teknik.

Bauer Media Outdoor forbinder mennesker og budskaber dér, hvor hverdagen udspiller sig – i metroen, lufthavnen, på transportknudepunkter og i det offentlige rum. Med et stærkt netværk af outdoor- og digitale skærme skaber de synlighed, der kan mærkes, og som kan flytte opmærksomhed til handling. I samarbejde med WWF er de med til at sætte naturen på dagsordenen og gøre det nemt at engagere sig i at beskytte den.

Katjes er førende inden for plantebaseret slik og har gjort det til deres mission at skabe søde sager helt uden animalsk gelatine. Med et stærkt fokus på bæredygtighed og grønnere alternativer forener de god smag med omtanke for dyr og natur. Som en del af et samarbejde med WWF lotteri har Katjes doneret et årsforbrug af deres populære Tappsy slikblanding.