Vortesvin

Svinet med de store tænder

Hvor højt er det?
 60 til 90 centimeter.

Hvad vejer det?
 
50 til 120 kilo.

Hvor gammelt kan det blive?
 12 til 18 år.

Er vortesvinet truet?
Nej.

Det afrikanske svin

Vortesvinet lever i Afrika, hvor man ofte kan finde det tæt på vandhuller. Føden består af græs, urter og rodknolde. I tørkeperioder kan det også finde på at spise biller og larver. Vortesvinet er tilpasset livet i det varme Afrika og har derfor ikke brug for særlig meget vand. I tørkeperioder kan vortesvinet faktisk gå op til flere måneder uden vand!

Store tænder og hurtige ben

Vortesvinet har en tætbygget krop med meget få hår. Det har en tynd manke af lange, ofte rødlige, hår. Halen, der er lang og tynd, stritter lige op i luften, når det løber. Vortesvinet har hjørnetænder, som kan blive over 30 centimeter lange, og det bruger dem til at slås med og grave huller, som dets unger bor i. Vortesvinet kan løbe op mod 50 kilometer i timen, og selvom det har store hjørnetænder, vil det faktisk helst stikke af, hvis en løve eller et andet rovdyr forsøger at spise det.

Vortesvinet kan godt lide at lave huler, som det kan gemme sig i. Det bruger sine stødtænder til at grave, så det får lavet nogle dybe huler, som det kan bo i. I disse huler får vortesvinet også sine unger. I hulerne er de godt beskyttet mod rovdyr.

Vortesvinet har sit navn fra de fire knolde, som sidder i ansigtet. Det har to lige under øjnene og to lige over munden.