Tiger

Verdens største kat

 

Hvad vejer den?
Hunnen vejer 75 til 165 kilo, hannen 100 til 306 kilo.

Hvor meget vejer ungerne, når de bliver født?
800 gram til 1.600 gram.

Hvor længe lever den?
 
Op til 26 år.

Stærkt rovdyr

Tigeren lever i Asien – fra den indiske jungle til de sibiriske nåleskove. Den sibiriske tiger er det største kattedyr i verden og kan veje over 300 kilo. Tigermor er drægtig (gravid) i ca. 3,5 måneder. Så føder hun 2-4 tigerunger. Tigerungerne vejer 800 til 1500 gram og bliver født blinde og hjælpeløse, så de er helt afhængige af tigermor.  

Tigeren spiser hjorte, antiloper, vildsvin, vandbøfler, vildokser, næsehornsunger og elefantunger, bjørne, leoparder og krokodiller. 

Den bengalske tiger lever i Indien, Nepal og Bangladesh, og er den mest talrige art af tigere med ca. 2.500 individer. Den sjældne indokinesiske tiger lever i tropiske og subtropiske skove i Thailand, Myanmar, Laos og Vietnam. 

For 100 år siden var der ca. 100.000 vilde tigere i naturen. Siden er tallet styrtdykket til bare 3.200 i 2010. I dag er der 4.500 tigere i verden. 

Fakta om tigeren  

  • Hvor lever tigeren?
    Tigeren lever i Indien, Nepal, Bangladesh, Thailand, Myanmar, Laos, Vietnam og Rusland, Kina og Nordkorea.   
  • Hvad spiser en tiger?
    Tigeren spiser hjorte, antiloper, vildsvin, tapirer, vandbøfler, vildokser, næsehornsunger, elefantunger, bjørne, leoparder og krokodiller. 
  • Hvilken tiger er verdens største?
    Verdens største tiger er amurtigeren.  
  • Hvad vejer en tiger?
    Tigeren kan veje fra 65 til over 300 kg.  
  • Hvor mange tigere er der tilbage i verden?
    Der er 4.500 tigere tilbage i verden.