Sneleopard

Katten på verdens højeste bjerge

 

Hvad vejer en sneleopard?
Sneleoparden kan veje op til 75 kilo. 
 

Hvor lever sneleoparden?
Himalayabjergene og det centrale Asien, blandt andet i Kina, Indien, Nepal, Mongoliet og Afghanistan 

Hvad spiser en sneleopard?
Bjerggeder og murmeldyr, men også yakokser, kameler, vilde æsler og heste 

En dygtig klatrer

Sneleoparden lever Himalayabjergene i helt op til 6.000 meters højde, hvor det er bidende koldt. Derfor har sneleoparden en meget kraftig pels og en tyk hale, den kan vikle om sig, så den kan sove lunt. Sneleoparden kan veje op til 75 kilo. 

Sneleoparden er en af verdens dygtigste klatrere. Den kan springe 15 meter og klatre på næsten lodrette klippesider. Med sine brede fødder har den et sikkert greb på klipperne. Samtidig fungerer de brede fødder som snesko, så den ikke synker ned i sneen. Sneleopardens blege pels med sorte pletter kamuflerer den, så den næsten er usynlig, når den bevæger sig på klipper eller i sne. Sneleoparden lever af Bbjerggeder og murmeldyr men tager også yakokser, kameler, vilde æsler og heste. 

Der er normalt to til tre killinger i et kuld, som er blinde og helt hjælpeløse ved fødslen. Men allerede når de er tre måneder gamle, begynder moren at tage dem med på jagt. Efter to vintre er de store nok til at klare sig selv i de barske, øde bjerge. Før i tiden blev den jaget for sin pels, som man brugte til damefrakker, men det er nu forbudt. Den bliver dog stadig jaget for sine knogler, der sælges i Kina som naturmedicin. Og i dag regnes den for sårbar.  

Fakta om sneleoparden 

  • Hvor lang tid er sneleopardungerne hos sin mor?
    Der er normalt to til tre killinger i et kuld, og de er blinde og hjælpeløse ved fødslen. Men allerede når de er tre måneder gamle, begynder moren at tage dem med på jagt. Efter to vintre er de store nok til at klare sig selv i de barske, øde bjerge.