Panda

WWF's yndlingsmaskot

Hvad vejer den?
 
Hunnen vejer 70 til 100 kilo, hannen 85 til 125 kilo.

Hvor længe er hunnen drægtig?
Cirka fem måneder.

Hvad vejer ungerne, når de bliver født?
Cirka 100 gram.

Kræsen kineser

Den sjældne panda lever i skovene i Kinas bjerge. Den er i familie med bjørnene, og normalt er bjørne rovdyr, der går på jagt og æder kød. Men pandaen er en meget usædvanlig bjørn. Den er et af de allermest kræsne dyr i verden, den gider nemlig kun æde én eneste ting: bambus.

Pandaen bruger det meste af dagen på at sidde og stoppe sig med bambusblade. Den æder op til 40 kilo bambus om dagen. Det svarer i vægt til at æde 250 æbler på en dag.

Den tykke, bløde pels er en god vinterfrakke. I modsætning til visse andre bjørne, går pandaen ikke i hi, men er fremme hele vinteren. Selv når skoven er dækket af sne, og der er 10 graders frost, kan den holde varmen.

I én mundfuld

Den enorme slange tygger ikke maden, men sluger byttet i én mundfuld. Slangers kæber sidder ikke sammen bagtil som hos mennesker, og derfor kan de åbne gabet enormt højt op. En kvælerslange kan sluge et dyr, der er lige så tykt som det tykkeste sted på slangens egen krop – det ville svare til, at vi skulle sluge et får i én bid. Anakondaen kan æde flodsvin, hjorte, tapirer, alligatorer og selv jaguarer.

Efter et godt måltid kan der gå flere måneder, før anakondaen bliver sulten igen. Den kan faktisk overleve i helt op til to år uden at spise.

Trusler

Anakondaer bliver som andre kvælerslanger fanget for deres skind. Den største trussel mod kæmpeslangerne er dog, at deres leveområder bliver ødelagt – at regnskoven bliver fældet, og at sumpområderne bliver forurenet.