Kæmpeodder

Jager jaguaren

Hvor lang bliver den?
Op til to meter og 30 centimeter.

Hvor meget vejer den?
 Op til 35 kilo.

Hvor lever den?
 
I Sydamerika.

Piratfisk, anakondaer og alligatorer er på spisekortet

I Sydamerika kalder man kæmpeodderen for flodulven, og som ulve lever og jager den i flok. Intet i floderne skræmmer kæmpeodderne: De jager piratfisk, anakondaer og alligatorer. Når de jager, svømmer de i spydspidsformation, og som ulve angriber de et stort byttedyr fra alle retninger på én gang. Alligatorer angriber de nedefra, hvor deres panser er blødest.

Kæmpeodderne sover i dybe huller i flodbredden. De har flere boliger rundt omkring i deres territorium, og når de har unger, flytter de dem tit fra én hule til en anden. De flytter ungerne ved at svømme af sted med dem i munde

aen lever i Sydamerikas jungler og sumpe. Den er verdens største og stærkeste slange. Den kan blive over ni meter lang, være tyk som et traktordæk og veje op til 250 kilo (lige så meget som tre voksne mænd). I længde kan den overgås en smule af netpytonen i Asien, men anakondaen er meget kraftigere og tungere.

Hunnen bliver meget større end hannen – man ved ikke hvorfor. Anakondaen er ikke giftig, den er en kvælerslange, der slår sine byttedyr ihjel med rå muskelkraft. Den snor sig rundt om byttet som en spiral og klemmer så hårdt til, at byttet enten bliver kvalt, fordi det ikke kan trække vejret eller får presset brystkassen så meget sammen, at dets hjerte ikke kan slå ordentligt.

Jager jaguaren væk

Jaguaren er Sydamerikas største og farligste rovdyr, som alle dyr har grund til at frygte. Men heller ikke den er kæmpeodderen bange for. Ligger der en jaguar og tager solbad på en af kæmpeoddernes strande, jager odderne katten væk.

De fleste andre oddere er sky og flygter fra mennesker, men hvis du kommer padlende i en kano gennem kæmpeoddernes territorium, svømmer de ofte helt op til dig, stikker hovedet ud af vandet og gør og hyler af dig. Deres hyl lyder som en blanding af en delfin og en hundehvalp og kan høres på lang afstand.

Lever i familier

Odderne lever i familier på fem til 10 medlemmer. En familie består typisk af et forældrepar og deres unger fra flere år i træk. De store søskende hjælper forældrene med at passe, fodre og forsvare de små.

Trusler

Kæmpeodderen er blevet jaget for sin fine, bløde pels. Fordi den lever i huller, er den nem at fange – jægerne skal bare vente foran indgangen. Mange steder er kæmpeodderen blevet udryddet eller sjælden. Men nu er den fredet og begynder så småt at vende tilbage igen.