Levested og formering

Halsbåndlemming lever i det nordligste Alaska, Canada og Grønland samt på Wrangeløen. De lever i gange, som de udgraver i jorden eller om vinteren i sneen. Føden består af pileknopper, græs, frugter og blomster. De kan måske også tage insekter og æde svampe og mos.

Hunnen bygger en rede, hvor hun føder 1-11 unger. Ungerne vænnes fra, når de er 2-3 uger gamle, og en hun får typisk tre kuld hver sommer. Antallet af lemminger kan svinge meget fra år til år, og med års mellemrum optræder de særligt talrigt i de såkaldte lemmingår.

Stort bytte

Halsbåndslemming er bytte for mange arter i det høje nord, fx pattedyr som polarræv, ulv, jærv, lækat og brud samt fugle som sneugle, mosehornugle, lille kjove, falke og måger. For nogle arter udgør lemminger hovedføden, og ynglesuccesen svinger meget, helt afhængig af lemmingbestanden.

Skiftende pels

Halsbåndslemmingens pels er om sommeren grålig med rødlige strejf og ofte med mørke striber ned langs siderne. Om vinteren skifter den til en hvid pels, som er mindre iøjnefaldende i snelandskabet. Samtidig udvikler den nogle særligt store, tvedelte klør, så den nemmere kan grave sig gennem hårde islag.