Grønlandshajen

Havets olding

 

Hvad vejer den?
Rekorden er lidt over 1000 kg

Hvor lang er den?

Kan blive mere end 6 meter lang

Hvor længe er hunnen drægtig (gravid)?

op til 18 år

Den har god tid

Grønlandshajen svømmer langsomt, når den har travlt spurter den af sted med bare 2,5 km i timen, langsommere end en doven slentretur ned ad Strøget. I det hele taget tager den det roligt og vokser fx bare ½-1 cm om året.

 

Den har heller ikke travlt. Man ved ikke præcis, hvor gamle, de kan blive, men forskerne har beregnet, at de kan blive flere hundrede år gamle, måske op til 500 år. Det gør dem til de ældste hvirveldyr, og de bliver fx først kønsmodne, når de er omkring 150 år.

Den sover hele vinteren

Glubende rovdyr eller glubsk ådselæder?

Små grønlandshajer lever af fisk, blæksprutter og andre mindre dyr, men fx også havfugle. Noget tyder på, at de største hajer er glubske rovdyr eller ådselædere. Man har fundet rester af hvaler, isbjørne, elge, og sæler i maverne på dem, og i et enkelt tilfælde fandt man en hel ren. En sæl kan let svømme fra en grønlandshaj, men måske angriber den, når sælen sover. Hajerne bliver tiltrukket af rådnende kadavere, og en del af deres føde består nok af ådsler.

De rå kød fra en grønlandshaj er giftigt for mennesker og fx hunde, men giftstofferne kan fjernes ved fermentering og tørring. Fiskeriet efter grønlandshajer skal overvåges nøje, da den sene modenhed gør bestanden meget sårbar.

 

På besøg

Grønlandshajen er udbredt i det nordlige Atlanterhav og i Ishavet, fra den nordamerikanske østkyst, i havet omkring Grønland, Island og Svalbard og ned i Nordsøen. Den lever sandsynligvis også i de dybe dele af Skagerrak, og det sker, at en grønlandshaj dukker op i de danske farvande.

De holder sig til de kolde vandmasser, og temperaturen skal være under 7 grader celsius. Det sker, at de vandrer langt mod syd i de allerdybeste og kolde vandlag – helt ned til 2 km- og er fx blevet set i Den Mexicanske Golf.