Mere, bedre og større natur i Danmark

Areal-konference | 29 Maj, 2024 | 13.00 – 16.00

En ny rapport fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet viser konkrete veje til at sikre den danske biodiversitet ved at skabe store, sammenhængende naturområder. Rapporten viser kort over, hvor de bedste muligheder er, og hvor vi gavner biodiversiteten mest og regner på hvad det koster. Resultaterne baserer sig på biologiske areal- og prioriteringsanalyser af udbredelsen af næsten 3000 danske arter samt landsdækkende kort over natur, skov og landbrug og data for økonomiske omkostninger. Rapporten er dermed den største analyse af det mest omfattede datasæt til dato.

Det er en politisk beslutning, at Danmark skal bidrage til EU’s og FN’s aftaler om 30% beskyttet natur. I dag har Danmark under 10% beskyttet natur, mens 17% af vores arter er truede og risikerer at forsvinde fra landet. I tråd med mange års videnskabelige anbefalinger har Biodiversitetsrådet slået fast, at den danske biodiversitet kun kan sikres ved at skaffe plads til mere natur på flere større sammenhængende naturområder.

Men hvor, hvordan og hvor meget? Hvad koster det, Og hvordan prioriterer vi? Svarene på disse spørgsmål bliver belyst i den nye rapport, hvor et af hovedresultaterne er, at der i store dele af Danmark er gode muligheder for at etablere store naturområder, og at en sådan strategi vil kunne dække en meget stor del af den danske biodiversitet.

Tilmelding er desværre lukket

 

Praktiske oplysninger

Tid og dato

29 maj, 2024
kl. 13.00 – 16.00

Sted

Folketinget
Fællessalen
Christiansborg
1218 København K

Parkering

Parkering er begrænset omkring Christiansborg.

Læs mere om mulighederne på www.parkeringsinfo.dk

Rapporten er rigt illustreret med landsdækkende kort over, hvor de større naturområder er, hvordan de kan udvides, og hvordan deres relative vigtighed for biodiversitet fordeler sig. Med andre ord tilbyder rapportens analyser et overblik over, hvor meget areal der skal til, og hvor vi får mest ud af at fokusere indsatsen.

Det er en stor opgave at sikre Danmarks biodiversitet og bidrage til de internationale arealmålsætninger, men den nye rapport viser konkrete veje derhen.

En optimal og omkostningseffektiv indsats for at sikre plads til biodiversiteten i Danmark kræver både biologiske prioritering af områder og analyse af de økonomiske omkostninger. Den politiske og samfundsmæssige diskussion af dette bør ske på et oplyst grundlag gennem transparente og databaserede analyser. Derfor belyser rapportens analyser forskellige muligheder og valg som kan danne grundlag for den nødvendige samfundsdebat og den konkrete prioritering af naturindsatsen.

Rapporten økonomiske analyser giver solide bud på de omkostninger, der vil være i form af tabt landbrugs- og skovproduktion fra arealer, der omlægges til natur. De belyser samtidig de fremtidige omkostninger, afhængigt af hvordan vi vælger at forvalte naturen, f.eks. med eller uden hegn og store dyr. Endelig berører rapporten de økonomiske og samfundsmæssige værdier og goder, som mere, bedre og større natur skaber – en viden, der også er essentiel for en oplyst debat og for de fremadrettede beslutninger om handling.

Program

12.30-13.00
Registrering

13.00-13.05
Åbningstale og velkommen /v miljøordfører Anne Paulin.

13.05-14.00
Præsentation af Rapportens Indhold /v Leder af ’Center for Makroøkologi, Evolution og Klima’ Carsten Rahbek & Anders Højgård Petersen

14.00-14.15
Spørgsmål fra salen

14.15-14.30
WWF-perspektivering

14.30-15.00
Pause & netværk

15.00-15.45
Paneldebat. Moderator: Mette Walsted

Deltagere:
• Ordfører fra Venstre – Erling Bonnesen
• Ordfører fra Socialdemokratiet – Anne Paulin
• Ordfører fra Enhedslisten – Søren Egge
• Ordfører fra Liberale Alliance – Ole Birk Olesen

15.45-15.55
Professor Carsten Rahbek opsummerer de vigtigste punkter fra dagen.

15.55-16.00
Afrunding og farvel

Rapporten er finansieret af Aage V. Jensens Naturfonden og 15. Juni Fonden

Er du blevet forhindret i at deltage?

Så kan du afmelde din deltagelse ved konferencen her

Areal Konference (afmeldte)