Danskerne vil gerne træffe bæredygtige valg i hverdagen. Men når det kommer til plastik, så er det en jungle af plastiktyper, vejledninger og råd, som man nemt kan fare vild i.
WWF Verdensnaturfonden og Tuborg har sammen lavet seks guides, der giver dig konkrete råd til at bruge plastik mere bæredygtigt i din hverdag.
Find den guide, der passer til dig og din situation, så du let kan forbedre dine plastikvaner allerede i dag.
Vi valgte seks samfundsområder, hvor mange danskere færdes.
Vi udvalgte en partner for hvert samfundsområde.
Partnerne henviste os til en case, som vi undersøgte plastikvanerne hos, mens vi bidrog med gode råd og vejledning.
Den indhentede viden blev beskrevet i seks guides.
Cases og partnere gav feedback på indholdet, og vi færdiggjorde de seks guides.
Rådene i vores guides er et sammenkog af viden fra WWF’s plastikrådgiver og den viden, vi har indhentet ude hos de forskellige cases.
Foruden den viden, som vi har hentet hos de forskellige cases, hviler løsningerne i Det Store Plastik-Knæk solidt på affaldshierarkiet. Det angiver nemlig, hvordan man på mest bæredygtig vis håndterer og behandler plastikaffald.
Du kan derfor også bruge affaldshierarkiet i din organisation. For hver plastikudfordring, du har, starter du blot oppefra i affaldshierarkiet og bevæger dig nedad. Jo kortere ned, du kommer, jo bedre for miljøet. Prøv det af!
Affaldsforebyggelse
Det bedste, du kan gøre for miljøet, er at begrænse plastikaffald alle de steder, det er muligt. Derfor bør du altid som det første vurdere, om det konkrete plastikprodukt, du står med, overhovedet er nødvendigt.
Genbrug
Hvis plastikproduktet ikke kan undværes, så anbefaler vi, at du som det næste undersøger, om det kan genbruges i samme form ved hjælp af f.eks. en opvask eller en genopfyldning.
Genanvendelse
Kan hverken affaldsforebyggelse eller genbrug tages i brug i forhold til dit konkrete plastikprodukt, så er næste step at se på, om det kan genanvendes i høj kvalitet og bruges til nye produkter.
Energiudnyttelse
Hvis plastikken hverken kan genbruges eller genanvendes, så kan du undersøge, om den kan omdannes til energi og varme på et forbrændingsanlæg. Denne løsning er langt fra optimal, men dog bedre end deponering.
Deponi
Det værste for miljøet er deponering, som kun anbefales til farligt affald, der ikke kan energiudnyttes.
WWF Verdensnaturfonden og Tuborg står bag ‘Det Store Plastik-Knæk’ – et projekt, som skal inspirere danskerne til at bruge plastik på den mest bæredygtige måde. Projektets resultat er en række guides med konkrete løsninger inden for følgende seks samfundsområder: hjemmet, spisesteder, institutioner, foreninger og forbund, kontoret og events.
Løsningerne er udviklet på baggrund af undersøgelser inden for de seks samfundsområder, og de bygger derfor på erfaringer fra danskernes hverdag. Løsningerne er inddelt i forskellige sværhedsgrader, så der både er noget til dem, som har været opmærksomme på deres plastikforbrug længe, og dem, der først skal til at i gang.
Kort sagt er formålet at knække dårlige plastikvaner og reducere mængden af plastik, som ender i naturen.
WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling af den internationale miljøorganisation WWF, der i alt har mere end fem millioner støtter på tværs af fem kontinenter, kontorer i 80 forskellige lande og mere end 1200 aktive projekter til naturbevarelse. Plastik har gennem længere tid været i fokus hos WWF Verdensnaturfonden, da meget plastik desværre ender i naturen. Der gør det stor skade både på naturen og de dyr, der lever i den. Det Store Plastik-Knæk er ét i en række af initiativer, hvor WWF Verdensnaturfonden arbejder med at ændre uhensigtsmæssig plastikadfærd.
Tuborg er Danmarks største ølmærke; hver tredje solgte øl i landet er en Tuborg, og det forpligter at være Danmarks foretrukne. Tuborg er en del af Carlsberg familien, et af verdens førende bryggerier og har ambitiøse bæredygtighedsmålsætninger, der er beskrevet i ” Together Towards Zero” programmet. Programmet består af fire ambitioner: NUL CO2 udledning, NUL vandspild, NUL uansvarligt alkoholforbrug og en NUL ulykkeskultur. Hver af disse understøttes af individuelle mål, der fører frem mod 2022 og 2030.