21/06/2022

Sådan redder WWF verdens døende koralrev

Klodens koralrev dør med voldsom hast. Nu er det lykkedes WWF at lokalisere de sidste sunde og særligt modstandsdygtige rev, som vi arbejder for at beskytte for enhver pris.

På det oprindelige sprog bahasa i Indonesien oversætter man ordet “koralrev” med “klippe”. Ordet giver associationer til styrke, solidaritet og ensartethed, hvilket langt fra er sandheden om, hvad koraller rent faktisk er.

Koralrev er farverige og skrøbelige og udgør et af de mest komplekse levesteder på Jorden. Og de er ikke hårde mineraler, men levende dyr. Selvom koralrev fylder mindre end én procent af klodens samlede havbund, så er de levesteder for mange tusinder af arter som yndefulde havskildpadder, smidige ål, små søheste og sky blæksprutter.

Tropiske koraller dør

Faktisk er revene hjem for omkring 25 procent af livet i havet. Desværre er koralrevene truede. Siden 1980 er omkring 50 procent af de tropiske koraller gået tabt som følge af menneskelige aktiviteter. En afgørende og alt for velkendt faktor er klimaforandringerne, som i stor stil bleger verdens koralrev. Blegningen sker, når der gennem længere tid har været forhøjede havtemperaturer, og den allerførste registrering af koralblegning blev opdaget i begyndelsen 1980’erne.

Siden da er fænomenet kun steget i intensitet, omfang, varighed og hyppighed. Den første globale blegning af koralrev blev registreret i 1998 og ødelagde 16 procent af verdens koralrev. Mellem 2014 og 2017 oplevede en fjerdedel af de tropiske koralrev varmestress alvorligt nok til at udløse blegning. I dag ser det meget sort ud for revene, for selvom vi formår at holde stigningen af den globale gennemsnitstemperatur på 1,5 grader (målet for Paris-aftalen fra 2015), er det sandsynligt, at vi mister 70 til 90 procent af de tropiske koralrev inden 2100.

Vi mister milliarder hvert år

Hvis temperaturen stiger med to grader eller mere, vil mindre end én procent overleve. Det er en tragedie ikke kun for vores dyreliv, men også for os mennesker, særligt fordi vi i stigend egrad er blevet bevidste om værdien af den såkaldte blå økonomi: Alene de årlige fiskeindtægter fra koralrev er anslået til 6 milliarder dollar om året. De mennesker, som dog kommer til at mærke konsekvenserne allerhårdest, er dem, der bor ved kysterne og er direkte afhængige af korallerne for mad, beskyttelse og indkomst.

Super koraller skal redde revene

Koraller er polypdyr, der er simple, vandlevende dyr, og de ligner deres slægtninge, søanemoner, meget. De er bare noget mindre. De fleste koralpolypper har gennemsigtige kroppe og deres skeletter er hvide – ligesom menneskers. De får deres farve fra de alger, som bor inde i dem. Algerne producerer nemlig pigmenter, som kan ses gennem polyppernes gennemsigtige kroppe, og det er det, der giver korallerne deres flotte farver. Når temperaturerne stiger, spytter korallerne algerne ud, og korallerne står tilbage helt nøgne og vil med tiden dø. Heldigvis er der gode nyheder.

Der findes stadig sunde koralrev, som kan modstå blegning. Ikke alle rev og heller ikke alle koraller inden for samme rev er lige udsatte for virkningerne af klimaændringer.

WWF sikrer de sidste rev

En undersøgelse fra 2018 identificerede hvor i verden de mest modstandsdygtige rev, der med størst sandsynlighed vil overleve de forventede klimaændringer, ligger. Samtidig fandt man også de rev, der med gode chancer vil kunne regenerere et nedbrudt rev. Omkring 70 procent af dem er i syv lande i det sydøstlige Asien, det vestlige Stillehav, Østafrika og Caribien. Gennem “The Coral Reef Rescue Initiative” (CRRI) arbejder WWF nu sammen med både forskere, andre NGO’er og regeringer i de forskellige lande for at beskytte netop disse “gode” rev, så de forbliver sunde, men også kan yde førstehjælp til de koralrev, der lider og er ved at dø overalt på kloden.

Støt WWF’s arbejde for havet – Bliv Naturvogter

Der er mange farer

Men der er mange farer – selv for de mere modstandsdygtige rev, forklarer Carol Phua, vores globale CRRI Manager. “Ulovlig skovhugst på land kan forårsage mudderskred og dermed oversvømme revene, udledning af spildevand kvæler korallerne med bakterier, og så er der overfiskning, som kan tippe balancen mellem arter i revets økosystem eller fiskeredskaber, der kan beskadige revstrukturen. Der er mange udfordringer, men sammen med resten af vores partnere er vi fast besluttet på at overvinde dem.” Der er imidlertid ingen tid at spilde. “Realistisk set har vi fem år,” vurderer Carol Phua. “Hvis vi ikke sikrer disse rev inden for de næste fem år ved at reducere truslerne, vil der ikke være nogen rev tilbage at redde.”