BEKÆMP ILLEGAL HANDEL

Lemurerne og andre truede dyr har brug for hjælp. Giv et valgfrit bidrag og støt vores arbejde for verdens vilde dyr. Støtten kommer fra dag ét ud at arbejde til gavn for hele verdens natur.

Situationen lige nu

Når stilheden i naturen brydes af lemurernes karakteristiske kald, bliver vi mindet om den unikke skønhed, vi risikerer at miste. Madagaskars dyreliv er blandt verdens mest enestående, men også mest truede. Øens ikoniske arter – fra de legesyge lemurer til de farverige kamæleoner – står over for alvorlige trusler som skovrydning og ulovlig handel.

Men Madagaskar er ikke alene i denne kamp. Over hele verden kæmper dyrelivet for overlevelse – fra Asiens tigre til Afrikas elefanter og Sydamerikas jaguarer. Menneskelig indgriben og klimaforandringer har skabt en global krise for naturen, men der er stadig håb.

WWF arbejder uophørligt for at beskytte vores truede dyrearter og bevare dyrelivets mangfoldighed. Med din støtte kan vi gøre en reel forskel. Din donation kan være med til at sikre, at vores dyreliv fortsat kan trives i deres naturlige omgivelser, og at næste generation også kan opleve skønheden ved vores vilde dyr. Lad os stå sammen og beskytte vores dyreliv – for vores skyld og for fremtidige generationer.

Din donation går blandt andet til:

  • at støtte WWFs over 40 år lange engagement i beskyttelsen af bjerggorillaen. Gennem indsatsen International Gorilla Conservation Program (IGCP) opererer WWF direkte i felten med bestandene i Virunga- og Bwindi-regionerne i Centralafrika. IGCP tilbyder undervisning i bæredygtigt skovbrug og gorillabevarelse, og etablerer bufferzoner med te-plantager for at minimere konflikter mellem mennesker og gorillaer. WWF yder også støtte til tidligere krybskyttere gennem alternativ indkomst, såsom bistader og vandtanke. Endelig hjælper vi til øget sundhed og bedre hygiejne blandt lokalbefolkningen, så de ikke risikerer at smitte gorillaerne med menneskesygdomme, der i høj grad truer gorillaernes eksistens.
  • at WWF’s rangerpatruljer bevogter vitale områder for tigre, hvor de overvåger og bekæmper krybskytteri samt snarefælder. Deres arbejde inkluderer at påvirke regeringer og lokalsamfund til at lukke ulovlige markeder og stoppe transport og handel med vilde dyr på tværs af grænserne. Samtidig fokuserer WWF på at bevare og genoprette den essentielle natur, som tigrene er afhængige af.
  • at skabe en kontinuerlig indsats for at forbedre sikkerheden i næsehornenes beskyttede områder. Det inkluderer træning og aflønning af parkrangere samt investering i avanceret overvågningsteknologi som droner og infrarøde kameraer for at bekæmpe krybskytteri. Yderligere er næsehorn i Kenya blevet udstyret med radiosendere for at styrke overvågningen af deres bestande.

Sådan bruger vi pengene

Vi sørger for at bruge din støtte med omtanke. Og vi lover dig, at din støtte gør nytte, der hvor behovet er størst.

Langt størstedelen af din støtte går til vores projekter rundt omkring i verden. Det kan fx være bevarelse af dyrenes levesteder, bekæmpelse af skovbrande og plastikindsamling. Bare for at nævne nogle eksempler.

En del af din støtte går også til at gå i dialog med politikerne omkring endnu mere naturvenlig lovgivning. Og så går en del af bidragene også til at skaffe endnu mere støtte fra danskerne, engagere flere i kampen for naturen og fortælle om Jordens sande tilstand. For at vi kan gøre en større forskel nu – og i fremtiden.

En lille del af dit bidrag går til at drive organisationen og give WWF et sted at bo.