Vejledningen kan downloades i Word- eller PDF-format.
Her kan du se øvelsen gennemgået på video.
Den praktiske del af øvelsen tager under 30 minutter, men forsøget kan også sagtens stå til næste undervisningstime.
Vi mennesker medvirker til, at koncentrationen af CO2 stiger i atmosfæren. En del af den ekstra CO2 bliver optaget i verdenshavene, hvor det meste reagerer med vand. Når CO2 reagerer med vand, bliver der blandt andet dannet kulsyre (H2CO3) og H+-ioner, der gør havvandet mere surt.
CO2 + H2O ↔ H2CO3 ↔ H++ HCO3–
Processen kaldes forsuring, og den bidrager til en stigende koncentration af H+-ioner med det resultat, at der bliver fjernet karbonat (CO32-) fra vandet.
H+ + CO32- ↔ HCO3–
Havdyr som muslinger, snegle, krebsdyr og koraller har brug for karbonat til at danne kalk i form af calciumkarbonat (CaCO3) til deres skaller og skeletter.
Spørgsmålet er, hvordan kalk bliver påvirket, hvis pH falder for meget? Det skal I undersøge i laboratoriet.
I skal undersøge, hvordan vandets surhedsgrad påvirker kalk.
a) Hvilken sammenhæng kan I observere mellem pH-værdi og kalkens opløsning?
b) Forklar den observerede sammenhæng mellem pH og kalkens opløsning.
c) I hvor høj grad kan forsøget bruges til at sige noget om, hvordan fortsat forsuring vil påvirke havdyr, der danner skaller?
Forsøget fungerer bedre med skaller fra hjertemuslinger, som er vist på figuren, end med skaller fra blåmuslinger.
Forsøget kan også bruges som demonstrationsforsøg, eller man kan vælge at udbygge det. Lav for eksempel en måleserie, hvor pH falder fra 8,1, og mål opløsningshastigheden ved at veje kridtet eller muslingeskallerne før og efter.
Brug eventuelt HCl i stedet for eddike.