Fuglen med det særlige næb

Polarlomvien ligner meget den almindelige lomvie, men kendes bl.a. på det lidt tykkere næb med en hvid stribe langs overnæbbets kant. Den findes rundt om i de arktiske havområder og er en af Grønlands almindeligste fugle. I Danmark er den en sjælden gæst.

En dygtig jæger og forælder

Føden består mest af polartorsk og torsk, men den kan også fange lodde og krebsdyr, især tanglopper, der lever i de frie vandmasser. De kan dykke ned til 150 meter efter byttedyr, men som regel foregår jagten på mindre dybder, hvor den roer sig gennem vandet med de relativt korte vinger.

Polarlomvien yngler i store kolonier på klippevægge, hvor det ene æg lægges direkte på smalle hylder. Ægget ruges i en måneds tid. Efter klækning tilbringer ungen tre uger på klippehylden, inden den kaster sig ud over kanten tæt fulgt af en af de voksne fugle. Forældrefuglene slår følge med ungen, som fodres i et par måneder.

Trusler

Der er måske 20 millioner polarlomvier. Bestandene er gået ned mange steder siden 1960erne. I Grønland findes de fleste ynglefugle i Qaanaaq-området, hvor bestanden er stabil eller i fremgang. Længere mod syd er den gået tilbage. Nogle steder er jagt og indsamling af æg et problem, men klimaforandringer spiller også en rolle. Den er nært knyttet til havisen, hvor den søger føde, og de år, isen bryder op tidligt, vokser ungerne langsommere.