Latinsk navn
Diceros bicornis (sort næsehorn), Ceratotherium simum (hvidt næsehorn)
Leveområder
Sort: Savanne, ørken, skov. Hvidt: Savanne. Sort: 9 lande Hvidt: 10 lande
(Fra Kenya i Nord til Sydafrika i Syd).
Bestand
Sort: Ca. 4.880 individer.
Hvidt: Ca. 20.000 individer.
Længde
Sort: 1,5 meter lang.
Hvidt: 1,8 meter lang.
Vægt
Sort: Op til 1,4 ton.
Hvidt: Op til 3,6 ton.
Status
Sort: kritisk truet.
Hvidt: nær-truet.
For bare 150 år siden vrimlede det med sorte og hvide næsehorn på Afrikas savanner – formodentlig var der over en million dyr. I takt med landbrug og byer udviklede sig faldt antallet af næsehorn dog drastisk i det 20. århundrede. Krybskytteri eskalerede i 1970’erne og 80’erne, og næsehornene var i fare for helt at uddø. Succesfulde indsatser fra blandt andre WWF har sikret, at flere bestande af næsehorn nu er stabile eller stigende. Men en ny øget efterspørgsel på horn truer igen næsehornene.
Næsehornet har to underarter
Der findes to næsehornsarter i Afrika; det sorte og det hvide næsehorn. Det sorte er det mindste, men man kan bedst kende forskel på dem ved at kigge på deres mund. Det sorte næsehorn har en spids overlæbe, hvorimod det hvide næsehorn har en bred, næsten firkantet mund.
Forskellen på deres munde skyldes deres foretrukne kost; det sorte næsehorn bruger sin spidse overlæbe til at plukke blade, bær og kviste fra træer og buske. Det hvide næsehorn spiser derimod især græs, som den æder ved at gå rundt med hovedet sænket tæt ved jorden.
Næsehorns næsten 2 cm tykke hud beskytter den mod Afrikas tornede vegetation. Men de er følsomme mod solskoldning og varme, så de køler sig ofte ned ved at dække deres store kroppe med mudder.
Sort næsehorn lever ofte alene, selvom mor og datter kan blive sammen i længere tid. Hvide næsehorn er derimod sociale; grupper på op til 10-15 hunner med kalve er ikke unormalt. Hannen forsvarer sit territorium på op til 3 km2, og hunner i brunst får ikke lov til at forlade hans område. For begge arter gælder det, at hunnen får sin første kalv ved syvårsalderen og føder en unge cirka hvert tredje år. Hannen er parringsmoden som 10-12-årig.
Næsehornet er tæt på kollaps
Det sorte næsehorn var det mest talrige af de to arter gennem det 20. århundrede med næsten en million individer i begyndelsen af århundredet. Tallet faldt til 100.000 frem til 1960’erne især pga. tab af levesteder, og op til 1995 forårsagede krybskytteri et decideret kollaps, så antallet faldt til under 2.500 sorte næsehorn. Et fald på 98 %! Siden da er antallet steget igen til 5.630 individer i 2018. Der findes tre nulevende underarter af sort næsehorn: Sydvestligt (der primært lever i Namibia), østligt (som primært lever i Kenya) og syd-centralt sort næsehorn (primært i Sydafrika). Vestligt sort næsehorn blev erklæret uddød i 2011.
Der findes to underarter af hvidt næsehorn; det sydlige og det nordlige. Det nordlige hvide næsehorn er udryddet i naturen, og der findes nu kun tre individer i fangenskab i Kenya. Det sydlige hvide næsehorn var næsten udryddet i slutningen af det 19. århundrede med kun 20-50 individer tilbage. I dag findes der omkring 18.000 individer, flest i Sydafrika.
Da næsehornene er spredt ud over store dele af Afrika syd for Sahara, er det naturligt, at nogle bestande er i tilbagegang, mens andre er stigende. Det samlede antal af sorte næsehorn i fremgang, hvorimod det samlede antal af hvide næsehorn er i nedgang primært på grund af krybskytteri.
Et næsehornshorn kan koste 500.000 kr. per kg.
Ligesom med mange andre store pattedyr er tab af levesteder historisk set den største trussel mod de afrikanske næsehorn. Øget landbrug, flere veje og udvikling af byer har krævet store områder af næsehornenes oprindelige levesteder. Næsehornene bliver tvunget sammen på mindre arealer og skal ofte konkurrere med kvæg, geder og andre husdyr om føden.
I dag er illegal handel med næsehornets horn en af hovedtruslerne mod det store dyr. Hornet bliver især brugt til udsmykning (f.eks. som skæfte på daggerter i Mellemøsten) og i traditionel asiatisk medicin, hvor man tror, at pulveret har en helbredende effekt. Vietnam står for den største import af og illegale handel med næsehornshorn, men også Thailand, Kina og Hong Kong importerer de ulovlige horn.
Krybskytteriet på næsehorn og andre store afrikanske dyr er de seneste år blevet mere organiseret, og banderne har taget automatvåben i brug. Dels for at nedlægge de store dyr og dels for at beskytte sig mod vagter og patruljer. Prisen på næsehornshorn kan løbe op i svimlende 500.000 kroner pr. kg. Dette, kombineret med fattigdom og mangel på alternative indtægtskilder, kan desværre friste mange sjæle.
I perioden fra 2007-2014 var der en stigning i efterspørgslen på horn fra næsehorn, hvilket medførte øget krybskytteri på både sorte og hvide næsehorn. I Sydafrika steg antallet af dræbte næsehorn fra blot 13 i 2007 til over 1200 i 2014. Heldigvis er antallet af dræbte næsehorn faldet til omkring 594 i 2019. Det betyder desværre ikke, at problemet er løst. Der skal sættes hårdt ind for at stoppe krybskytteriet, for ellers vil Sydafrikas samlede antal næsehorn hurtigt falde.
Vi bevarer levestederne og sætter ind over for krybskytteri
- WWF hjælper med at takle de største trusler mod de afrikanske næsehorn. Det gør vi ved at udvide og styrke naturreservater, bevare næsehornets levesteder og hjælpe med at kortlægge og bekæmpe den illegale handel med næsehornshorn.
- Sammen med TRAFFIC startede WWF ’Wildlife Crime Initiative’ (WCI) i 2014. Gennem WCI bliver der arbejdet hårdt på at bekæmpe det kritisk høje krybskytteri mod næsehorn og andre store afrikanske dyr. Målet er, at krybskytteri, handel og efterspørgsel på næsehornshorn, skal være halveret inden 2024.
- WWF er med til at købe nyt land og udvide beskyttede naturområder, hvor der lever næsehorn. Mindre og isolerede levesteder bliver forbundet med hinanden, så dyrene kan bevæge sig mere naturligt, søge nye og bedre fødeområder og parre sig med hinanden. WWF arbejder desuden med at flytte næsehorn til nye områder for at skabe nye beskyttede bestande.
- Der bliver også gjort en konstant indsats for at øge sikkerheden i de beskyttede næsehornsområder, ved at uddanne og lønne vagter, såkaldte park rangers. WWF investerer i de nyeste teknologier, så der kan foretages en effektiv overvågning. Eksempelvis donerer WWF droner og infrarøde kameraer til brug i kampen mod krybskytteri. Desuden er der blevet placeret radiosendere på næsehorn i Kenya, der også kan være med til at overvåge næsehornsbestande.
- Ved at bevare næsehorn og andre vilde dyr hjælper WWF lokalområderne hvor der lever næsehorn. Det sker ved at skabe øget indtægtsmuligheder gennem turisme, så risikoen for krybskytteri pga. fattigdom mindskes. WWF hjælper også mennesker i landsbyer, der lever side om side med de beskyttede områder, med at bruge naturen mere bæredygtigt. På den måde sikres næsehornenes levesteder bedre.